162 / 392
Hjemme og ude
155
men han havde intet andet Rum. Og hans Arbejd umulig
gjorde mit. Eller rettere sagt, jeg blev tvungen til at ar
bejde mine tolv Timer om Dagen med alle Klaverets Plage-
aander rasende over mit Hoved, forstyrrende enhver Sæt
nings paabegyndte Rytme, nødvendiggørende en Aandsan
spændelse, der var tifold den normale og jog Blodet til
Hovedet, saa det brændte i Panden og bankede i Tindingerne.
I denne Situation udarbejdede jeg det udførlige Afsnit om
Byron til
Hovedstrømningernes
fjerde Bind. Mine Fore
læsninger lykkedes og Tilhørerne var tilfredse.
20
.
Yderst faa Begivenheder afbrød i dette Foraar min
stille Flid.
En ung Arbejderske bragte mig en Dag en Afhandling,
hun havde skrevet om den socialistiske Bevægelse, hvis
Sejr hun ansaa for nærforestaaende, og som vilde omforme
Verden. Vi drøftede Afhandlingen sammen, og mine Tvivl
berørte hende ilde. Men hun fik Interesse for min Person
og kom hyppigt igen. Hun fortalte om sin Oprindelse og
sit Liv. Hun var kommet til Verden under de sørgeligste
Forhold og i den elendigste Armod. Faderen havde ingen
Fader været for hende, og Moderen ingen Moder. Hun paa
stod, aldrig at have havt et lykkeligt Øjeblik og stadigt at
maatte bekæmpe en Selvmordstilbøjelighed. Nu kastede hun
al sin Lidenskab paa mig. Hun stod for mig i sin simple
Sirtseskjole, der sad smukt om hendes ranke Skikkelse, høj,
lyshaaret, godt udseende, hensynsløs og dog jævnligt rød
mende, og udviklede mig, hvad jeg var kommet til at be
tyde for hende, der aldrig havde kendt en Mand af mit Dan
nelsestrin. Hun havde formentlig læst mine Bøger med