163 / 392
156
Hjemme og ude
flammende Interesse; men hvad hun sagde om dem, røbede
mig, at hun ikke havde forstaaet noget af dem. Saaledes
fandt hun det Ord saa dejligt, jeg havde anført efter Taine:
„Geniet er et Resumée, og hvad det frembringer, er Resu
méer“. Hun havde endog broderet disse Ord paa et Bog
mærke, hun forærede mig; men da hun skulde forklare,
hvori det Dejlige i Sætningen bestod, var hun naturligvis
ude af Stand dertil.
Hun bestormede mig om at gengælde hendes Lidenskab
om saa blot for en ganske kort Tid. Hendes Attraa var
den ene, at faa et Barn med mig. Hun svor mig til, at
saasnart det var undfanget, vilde hun indskibe sig til Austra
lien, og jeg skulde aldrig have ringeste Bryderi af hende,
aldrig mere høre Tale om hende. Jeg maatte afslaa hendes
Tilbud.
Hun rejste fra Kjøbenhavn, kom tilbage, og et Aar
derefter havde hun glemt mig for en anden. Det gik hende
senere godt i Livet, og hun hævede sig over sin Stand.
21
.
I Maj 1874 kom Edmund Gosse til Kjøbenhavn, den
første engelske Ven, jeg vandt. Han havde i nogle Aar
sysselsat sig med nordiske Sprog og navnlig studeret Ibsen,
først af alle Engelskmænd; nu kom han selv og var taget
ind hos sin Faders gamle Ven Dr. Fog, senere Biskop, i
hvis Hus det ikke maatte anes, at han kendte mig, og hvor
mit Navn overhovedet ikke turde nævnes.
Da jeg ikke vidste deraf, gengældte jeg et Besøg af
Gosse ved at lægge mit Kort i Dr. Fogs Forstue; men da
jeg erfor, hvilke Scener jeg havde forvoldt, ifald Kortet ikke
var blevet fundet og fjernet i Tide, nøjedes jeg for Frem
tiden med at se Edmund Gosse i mit Hjem.