158 / 392
Hjemme og ude
151
Jeg lærte adskilligt positivt af ham, men mest af hans Hu
manitet. Efter at jeg i Aaringer havde levet i en Kamp
stilling, som en, der maa spise og sove i en Skanse, altid
beredt paa Overfald, virkede det dulmende paa mig at iagt
tage en moderne Lærd, der ikke tillod nogen Disharmoni
fra Omverdenen at trænge ind i hans Stillelivs Tryllekres,
men opløste den i det Øjeblik, den kom ham for Øre.
17.
Fra 1. Oktober 1873 optoges mine næste fem Maaneder
af Forelæsninger om
Reaktionen i Frankrig
og Bogens
Trykning. Jeg arbejdede anstrengt, plaget af Mismod, Fattig
dom og Omgivelsernes Fjendskhed. Dette Parti af Værket
var efter dets Anlæg det mest negative, det, hvori der var
rigest Anledning til at give den Bitterhed, der havde ophobet
sig i mit Sind, og Hadet til Menneskehedens Fordummere
og Undertrykkere Luft. Jeg tænkte paa Samtidens Reaktion
i Frankrig, mens jeg skrev om Fortidens. Jeg var dog saa
langt fra at inddele Menneskene efter deres Stilling til et be
stemt System af Ideer, at jeg næsten var forelsket i Joseph de
Maistre, den europæiske Reaktions ypperste Talsmand, fordi
han aldrig, som de Reaktionære, jeg personligt havde lært at
kende, hyklede Frisind eller veg tilbage fra Følgeslutninger,
men stod der som en hel Mand, klar, uforsagt, følgestreng,
hos hvem alle de Egenskaber var kraftigt udfoldede, der
hos hans Sildefødninger var hæmmede i Væksten. Jeg havde
desværre i det første Udkast til Værket umuliggjort mig at
anbringe ham i dets Midtpunkt, idet jeg for at lovprise ham
paa de tyske Reaktionæres Bekostning havde indført ham
allerede paa de sidste Sider af andet Bind. Senere bødede
jeg derpaa og gav ham den Hovedplads i tredie Bind, som
han havde Krav paa.
Imens jeg holdt mine Forelæsninger, hørte jeg en Dag,