Previous Page  155 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 392 Next Page
Page Background

148

Hjemme og ude

under Messen, men ladet bygge en græsk-rumænsk Kirke

med Bolig for Præstefamilien. Rumænerne havde nemlig

længe savnet en Kirke i Leipzig; saa lod Lazarus nogle

Vægge slaa ind i dette umaadelige Hus og indrette en Kirke,

som Menigheden betalte ham en god Leje af. Saa over­

ordentlig velgørende han var, i Forretninger var han ganske

Forretningsmand.

Han forvaltede sin store Formue stilfærdigt som han

foretog Alt, rejste et Par Gange om Aaret til Leipzig for at

hæve Lejen af sine mange Huse, og var Resten af Tiden

Professor i Berlin. Hans dobbelte Stilling som Universitets­

lærer og Rigmand havde stillet ham i Spidsen for en Mængde

Foretagender, Velgørenhedsinstitutioner, Opdragelsesanstalter,

og andre; han sad i saa mange Bestyrelser, at han næsten

daglig maatte spilde nogle Timer paa Møder.

16.

En Del af hans Tanker optoges af det Formaal at re­

formere Jødedommen, som Mendelssohn i det 18. Aarhun-

drede havde reformeret Datidens. Han vilde sammensmelte

den med den moderne Kultur, Religionsvidenskab og Bibel­

kritik ikke undtagne, og havde til den Ende med Steinthal,

der var Fyr og Flamme for samme Formaal, grundlagt en

Højskole for jødisk Videnskab i Berlin, der forsynede ikke

blot Tyskland og Østerrigs forskellige Folk, men ogsaa Eng­

lænderne og andre Folkeslag med Rabbinere, der sad inde

med moderne Videnskabelighed. Hans Hustru havde skænket

denne Højskole dens hele Bogsamling.

Saavel han som Steinthal betragtede Jødedommen som

en etisk Magt, der var fuldt i Stand til at overleve en saadan

Hamskydning. De havde et idealt Begreb om den, som de

ikke vilde slippe. Hettner havde i sin Tid talt til mig derom