154 / 392
Hjemme og ude
147
Skønt han var forbeholden og uvillig mod al Larm, var der
i hans Tale og Udtryk Varme, særlig naar han, som ofte
skete, talte om Mennesker, der var ham kære. Han elskede
Paul Heyse.
Med al sin Forbeholdenhed og al sin aarvaagne Kritik
over Lærdomme, han misbilligede, var han Mildheden i
Menneskeskikkelse, fordragelig og dog fast.
Da han nu desuden var overmaade rig, idet han med
sin Hustru havde faaet en mægtig Formue, kom Nathan
den Vises Navn og Skikkelse En paa Læberne i hans
Nærhed.
Han ejede ikke blot sit Landgods Schonefeld ved Leipzig
men i Byen selv saa megen Grund foruden mange Huse, at
han paa sit Terræn havde anlagt en hel ny Gade, Ross-
strasse, og solgt alle Husene der med Undtagelse af de fire
Hjørnehuse. Desuden havde han paa en stor Plads i Leipzig
efter egen Tegning ladet opføre en kolossal og meget smuk
Bygning i den Hensigt, som han sagde, at give Byen et
Pragt- og Mønsterhus. I dette havde han selv indrettet og
prøvet Alt, Ovnene og ethvert arkitektonisk Led; han havde
f. Eks. ladet tre Arter Søjler opstille efter hverandre for
ikke efter Tegningen men efter Øjemaal at afgøre, hvilken
der tog sig bedst ud; da han vilde udfylde Gavlen med
Billedhuggerarbejde, lod han flere Kunstnere konkurrere,
alle deres Udkast udføre i Træ og derefter opstille for saa
nedefra at bedømme, hvilket der virkede bedst. Da han i
Schonefeld lod anlægge en lille Bro, forklarede han Haand-
værkerne, hvordan han ønskede den og hvorledes den bedst
kunde udføres, sagde dem, naar Cementen maatte vædes og
deslige, da han var lige saa godt inde i Kemi som i Fysio
logi og i Filosofiens Historie.
I et af sine Huse havde han med sin praktiske Sans
ikke blot opført seks, syv 'Store Magasinrum til Brug
10
*