159 / 392
152
Hjemme og ude
at der i
Revue des deux mondes
stod en Artikel om mig og
Emigrantliteraturen.
Det voldte mig et Øjeblik heftig Glæde.
Med den overvældende Anseelse, som
Revue des deux mondes
i hin Tid nød, hvor der overhovedet ikke fandtes noget
andet fransk Tidsskrift, betydede det at være omtalt deri
for mig en stor Forfremmelse. Det pegede efter min Op
fattelse paa, at jeg var over Tærskelen til evropæisk Ry.
Men Glæden varede kun, indtil jeg fik Artiklen at se.
Den var undertegnet af Blaze de Bury, Direktøren Buloz’s
Svigersøn, en Forfatter, hvis Sagkundskab i tysk Literatur
og i Musikens Historie ikke var ringe; men saa velment
hans Artikel end var, den var overfladisk, indeholdt Trykfejl
i Navnenes Skrivemaade og Fejltagelser i Fremstillingen af
danske Forhold, der maatte skade mig ved den Ukyndighed,
de røbede. Denne Ukyndighed blev da ogsaa grundigt ud
nyttet imod mig, som havde jeg Ansvaret for den Heftighed,
hvormed Forfatteren tog mit Parti. Selv lagde man i Gen
givelsen af Artiklen ikke ringere Uvidenhed for Dagen, som
naar et Blad oversatte det Udtryk om mig, at jeg var
de
verte allure
(kraftigt optrædende) ved at jeg var „noget grøn“.
18
.
Imidlertid begyndte der nu stedse oftere at fremkomme
Artikler eller Afhandlinger om mig i tyske franske og en
gelske Organer, som udtalte Sympati med mine Bestræbelser,
og indrømmede mig Talent, men som desværre ikke sjældent
udtalte sig med Ringeagt om danske Tilstande, hvori Ud
talelser som mine forkætredes, eller om den ældre danske
Literatur, som havde den været gammeldags og aandløs.
Det blev nu Løsenet i den mig fjendske danske Presse,
at man tillagde mig Ansvaret for enhver dadlende eller ned
sættende Ytring om danske Forhold, der fremkom i Udlan
det i Anledning af det danske Publikums og de danske Myn