258 / 392
Omflakkende Liv
251
Dog, den lille Flok bliver bestandig tyndere og er for
svag til at kunne holde Pladsen:
Saa steg de dækket af Nattens Kappe
ned gennem Dalen paa Fødder rappe.
De spredte sig, gemte Musketterne hen,
De véd nok at finde de samme igen.
De klædte som sindige Landmænd sig ud.
De gemmer paa Brystet af Fanen en Klud.
Og Fjenden stormed. Hans Laurbærkranse:
- En nøgen Stang og en øde Skanse.
Der gik desværre ikke lang Tid, før Drachmann selv
for et Tiaar befandt sig i Modstandernes Lejr.