Previous Page  58 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 392 Next Page
Page Background

Italien

51

Neppe var jeg paa Vejen fra Verona kommen ind i

Tirol, før jeg saa en Himmel, hvis Udseende jeg i næsten

et Aar havde glemt; smaa blaa Klatter spredte mellem Klumper

af graasorte Skyer, drivende Taager, Mørke Kl. 6 om Efter­

middagen i Juli Maaned. Jeg frøs elendigt i min tynde Dragt,

da vi gik over Brenner. Saa blev Himlen helt graa og

tung som Bly, Regnen øsede ned Nat og Dag igennem,

Kulden forekom siberisk.

Mange andre Sorgens Tegn viste sig. Folk begyndte

at snakke Tysk og ventede, at man forstod dem. Samtidigt

tabte som ved Trylleri Ansigterne deres Form. Kindernes

skønne Oval blev til langagtig Magerhed; Mændene havde

grimt Skæg og smudsige Støvler; Kvinderne tabte deres blide

Udtryk af let jordisk Erotik og begyndte at se ud som for­

stod de at spare.

Til Rejseselskab havde jeg en tysk Frøken paa mildest

talt 29 Aar, der ikke kunde lide Italien og i sin smagløse

Pynt fortalte mig, at alle Italienerinder var „so schlampig

angezogen“ ; en tysk Herre havde ved at støde hende med

Foden (!) gjort hende opmærksom paa en florentinsk Dames

gruelige Dragt. Jeg tænkte, men sagde ikke . . . . dog hvad jeg

tænkte, vil jeg ogsaa nu fortie. Jeg sagde, men tænkte ikke:

Gewiss, es ist ein wahres Vergnügen, die hübschen, deutschen

Toiletten zu sehen.

Det aabnede Medusens Hjerte, og hun

fortalte mig nu med en Tungefærdighed uden Mage, at

hun kom fra Perugia og skulde vende tilbage dertil, for at

gifte sig der. Men, tilføjede hun koket, jeg troer ikke, jeg

gør det. Ser De, han er Ølbrygger i Perugia, en Enkemand

paa seks og tredive. Han vil have mig til Kone. Men jeg

kan ikke bestemme mig; jeg gad føre et roligere Liv. Jeg

skulde da staa for Beværtningen, og dér sidder de Herrer

italienske Officerer til Kl. halvto om Natten. Kl. 5 maa

man saa paany være oppe. Og ser De: Manden er dog

4

*