GeorgBrandesLevned

Italien

Skæg, tommedybe Furer af Græmmelse, tog sig ud som

sluppet ud af en Illustration til

Nibelungenlied.

Paris med Hængekrøller var komisk, Athene lang, mager,

sentimental som en af Datidens Romanforfatterinder. Man

undredes over, at hun ikke bar Briller. Hvor Prometheus

befriedes, lignede Ørnen en lille, daarligt slagtet Kalkun;

Ideen om et Køkken og en Tallerken greb Beskueren ufor

modet. Man vovede ikke at se paa Maleriet, naar man som

jeg i flere Timer ikke havde spist; man blev endnu mere

sulten deraf.

Den maleriske Udførelse var gennemgaaende ringe, Pap

hud, Kalkfarve og Lærdom. Tegningen var mest en lærd

og pedantisk Anatomi af Magre. Det var som om Kunst

neren i hvert Træk vilde vise, at han havde studeret det

menneskelige Legeme i sit Ansigts Sved med Kniv og Blyant;

han vilde ikke have gjort Studiet for intet.

Til Gengæld var den hele Komposition stor i sit Anlæg,

ypperligt opfunden og tildels smukt tegnet. Trojas Erobring

var særlig godt komponeret. Det Følelsesfulde (som Hektors

Afsked) var dernæst lykkedes ligesaa godt som det Patetiske

slet, og mange Enkeltheder var udmærket skønne, Brisei's’

Skikkelse f. Eks., og de fire Billeder, som forestillede de

fire Dagstider. Men Alt i Alt følte jeg mig bestyrket i min

Uvilje mod denne nytydske Kunst.

Med Glæde gensaa jeg de gamle Malerier, Tizian’s

Karl V, Rubens’ Portræt af Hustruen med den nøgne Dreng

paa Skødet, Giorgiones Selvportræt, Rembrandts ved Sam

menspillet af Lys og Skygge saa dejlige

Barnet lærer i

Templet

og de gribende, henaandede Landskaber af Claude

Lorrain; jeg havde ingensteds set fuldkomnere Billeder af ham.

Byen var oversvømmet af Dagens Heltes Portræter.

Alle Krigsberømthederne fyldte umiddelbart før Troppernes

Indtog Vinduerne.