66 / 392
Hjemme
59
det kun fordi man saa hen til det som til den Magt, der
skulde ydmyge Prøjsen og skaffe os det mistede Slesvig
tilbage.
Nu var der foreløbig i det Ubevidste eller Halvbevidste
sket en stor Forandring. Man var fortumlet over Tysklands
uventede og saa afgørende Sejr; Danmarks Nederlag, der
havde staaet for Sindene som en forbigaaende Ydmygelse,
var blevet beseglet; det Haab, man saa længe havde næret,
var fordampet som Sansebedrag. Frankrigs Sammenbrud
opfattedes af de Fromme og de Moraliserende som den for
tjente Straf for Frivolitet. Men et endnu langt dybere Ind
tryk havde Kommunens Opstand og dens Overvældelse gjort.
For første Gang havde man her stiftet Bekendtskab med
Ideer og Kræfter, der forekom rent anarkistiske og kunde
true allevegne. Som Nationalforsamlingen i Bordeaux var
udpræget reaktionær, og som den indviede en reaktionær
og særligt klerikal Bevægelse i Frankrig, der holdt sig en
seks, syv Aar i Træk, saaledes blev nu rundt om i Europa
de Besiddendes Stemning ultrareaktionær. Kommunen havde
været kirke- og religionsfjendsk. Borgerstanden klamrede sig
med en helt ny Lidenskab til Kirken, i det lille Danmark
som i det svækkede Frankrig. Og samtidig begyndte det
autoritære Tyskland, hvor Ingen knyede mod Monarken, hvor
Samfundsdisciplinen var uangrebet og saa nyligt havde gjort
Vidundere, dette Tyskland, der længe havde været Arve
fjenden, at staa for de Besiddende i et nyt Lys. Der var
lige straks dem, som ved et mærkeligt Træf nu besindede
sig paa Stammefællesskabet og betegnede sig som Pan-
germanister. Og der var snart dem, der mere kynisk glædede
sig over den velorganiserede tyske Hær som Ordenens
Haandhæver i Europa. Da der i Efteraarets Begyndelse
som en svag Efterdønning af den store parisiske Bølgegang
i Sindene begyndte en socialistisk Bevægelse blandt Arbej