Previous Page  70 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 392 Next Page
Page Background

Hjemme

63

behandle; jeg maatte gennemløbe Emigrantliteraturen i selve

de seks Uger, Forelæsningerne tog, og foreløbigt bøde paa

den manglende Kundskab ved hastig Genlæsning af Sainte-

Beuve og andre Forskere. Jeg udarbejdede Foredragene

paa den Maade, at jeg gik op og ned ad Gulvet og dikterede

dem til min Moder.

Hovedsagen for mig var den Bestemmelse af Danmarks

daværende Kulturstandpunkt og den Kritik af Datidens Li­

teratur, som jeg vilde gaa ud fra; iøvrigt vilde jeg i mine

Forelæsninger nedlægge min gamle, nu styrkede Overbevis­

ning og den ny Indsigt, det Følelses- og Stemningsliv, som

mit lange Ophold i Udlandet havde meddelt mig eller frem­

kaldt hos mig.

4.

Jeg holdt min Indledningsforelæsning den 3. November

i en lille amfiteatralsk Høresal, man havde stillet til min

Raadighed paa Universitetet, men den var saa overfyldt og

Trængslen i Gangen udenfor saa stærk, at jeg straks maatte

udbede mig Universitetets dengang største Lokale, det saa-

kaldte Rus-Auditorium, der blev mig indrømmet.

Indledningsordene lød:

„Idet jeg begynder denne Række af Foredrag, føler jeg

en Trang til at anmode om Deres Overbærenhed. Det er

første Gang, jeg taler fra dette Sted, og jeg medbringer alle

Uerfarenhedens Mangler. Mine Evner og mine Kundskaber

er lige ufuldkomne. Meget af, hvad der herved kan støde

Dem, vil, tænker jeg, blive rettet ved Tid og Øvelse. Med

Hensyn derimod til mine Grundanskuelser, mine ledende

Principer og Ideer forlanger jeg ingen Overbærenhed som

helst. Hvad der i denne Henseende maatte støde Dem, vil