67 / 392
60
Hjemme
derne i Kjøbenhavn, der medførte en Arbejdsnedlæggelse og
nogle faatallige Forsamlinger i lukket Rum, blev den Spids
borgerlighed, som nu følte sig ovenpaa, i sin Opskræmthed
brutal, krævede og erholdt unødigt voldsom og overmaade
uklog Indskriden af Statsmagten mod Trykkefrihed og For
samlingsfrihed for tredie Stand.
Danmark var paa det Tidspunkt, som en af Datidens
faa frisindede Mænd, Professor Rovsing, plejede at sige, Eu
ropas mest ortodokse Land. Der fandtes ingen Kættere i
Riget. Da et halvt Aar derefter det første Pust af Fritænkeri
gik hen over Almenheden, talte de unge Piger i borgerlige
Familier om Fritænkere som om Hottentotter, forhørte sig
om, hvad de mente eller gjorde, som havde Talen været
om en vild Stamme, fremmed og fjern.
2
.
Literaturen havde i det nittende Aarhundrede været
næsten helt konservativ. Alle betydelige Forfattere og Dig
tere havde enten været oprigtigt troende som Grundtvig og
Ingemann, Paludan Müller og Søren Kierkegaard, eller de
havde hyldet Protestantismen i mer eller mindre filosofisk
Form, som Hauch eller Heiberg eller R. Nielsen, eller de
havde i ethvert Tilfælde forfægtet en almen Religiøsitet i
en af dens mange Former, som Ørsted, Sibbern og Gold-
schmidt. Helt sagt sig løs fra Kirken havde kun enkelte
tidligt bortrevne som Frederik Dreier, eller ganske under
ordnede og derfor glemte som Rudolf Varberg, mod hvem
Paludan-Müller havde slynget sit Digt
Luftskipperen og A the
isten.
Brøchner, den eneste, der var religiøs uden at være
Kristen, eksisterede ikke for Almenheden.
Kongemagtens saavel som Borgerstandens Herredømme
var uanfægtet. Arbejderstanden havde hidtil fulgt de saa-