76 / 392
Hjemme
69
Ret til Forsvar. Dersom Danmark havde havt en Presse
lov som den belgiske, vilde mit Liv have artet sig ander
ledes.
7.
Fra den Dag, da
Dagbladet
tvang mig til at lade min
Artikel trykke som betalt Inserat, var min Stilling i Landet
forandret. Havde jeg et Minut kunnet tro, at et større
Antal vilde tage mit Parti og finde det usømmeligt, at Bille
lod en Forfatter med den Anseelse, jeg hidtil havde havt,
skrive under
Inserater,
saa opdagede jeg snart, at selve
dette opfattedes blot som lærerig Kendsgerning, som Maale-
stokken for, hvor dybt jeg var sunket. Bille selv, hvem
jeg i saa mange Aar havde kendt, hvis Dagblad var mit
Organ og i hvis Hus jeg var kommet, han, som ikke et
Aar forinden havde tilbudt mig Ledelsen af sit halve Blad,
ophørte fra den Dag af at kende og hilse mig paa Gaden.
Saa ussel og ringe den Omstændighed var, den gjorde
dog et Indtryk paa mig som Symptom. Jeg saa, man havde
heftet en mørk Plet paa mig.
Illustreret Tidendes
Redaktør, Delbanco, i hvis Blad
jeg i sin Tid havde begyndt at skrive almenfatteligt om
Literatur og Teater, og som i fire Aar havde betragtet mig
som sin vigtigste Medarbejder, havde anmodet mig om en
Artikel, der kunde retlede Læseverdenen med Hensyn til
det nye Udtræk af min Forfattervirksomhed og afvæbne den
stigende Forbitrelse imod mig. Men da jeg paa den mest
diskrete Maade imødekom hans Ønske ved Indsendelse af
en Artikel om Steffens’s -Optræden i Danmark 1801 og om
Modstanden mod de af ham holdte Forelæsninger, fik jeg
Artiklen tilbage som negtet Optagelse, da „Forholdene havde
forandret sig“ — i Løbet af otte Dage, thi længere var det