80 / 392
Hjemme
73
8
.
Medens mine Jævnaldrende nu ikke sporede nogen Til
bøjelighed til at understøtte mine Bestræbelser, nærmede
nogle Mænd af et adskilligt yngre Hold sig til mig.
Allerede i Oktober 1871 havde Vilhelm Møller, Udgiver
af
N y t dansk Maanedskrift,
tilsendt mig hele Pakken af de
allerede udgivne Hefter og i næsten altfor ærbødige Udtryk
stillet Tidsskriftet til min Raadighed. Hans Brev begyndte:
„Som den, der ikke har den Ære at være kendt af Dem,
vilde det vel kun lidet sømme sig eller nytte, om jeg uden
Videre tog mig den Frihed at henvende mig til Dem med
Bøn om, at De med Deres overlegne Dygtighed vilde støtte
det Tidsskrift, hvis Navn staar oppe i Papirets Hjørne. Da
jeg nu imidlertid hverken bør eller kan lade noget Middel
uforsøgt som muligligvis kunde skaffe Foretagendet Deres
udmærkede Bistand, bliver det mig af Vigtighed at frem
kalde hos Dem en Dom om det nævnte Maanedskrift og
altsaa ogsaa over min Virksomhed. Desværre ser jeg ingen
anden Udvej end simpelthen at bede Dem — og hvad kan
vel min Bøn bevirke! Men i ethvert Tilfælde haaber jeg,
at De saaledes ikke vil have Anledning til at fortørnes, og
at De ikke vil tage mig det ilde op, at jeg kommer og
spørger Dem, om De maaske i et ledigt Øjeblik vilde vise
mig den Ære at kaste et Blik i de hidtil udkomne Hefter.“
Stilens Underdanighed skræmmede mig noget. Men
snart indfandt Vilhelm Møller sig selv, en smuk, rank ung
Mand med et aabent Ansigt og sluttet Væsen, der frembød
en smuk Façade og gerne lod ane Dybde bag ved. Han havde
aandelig Overlegenhed og ærlig Fremskridtsvilje, var for
øvrigt den sande Literator, levede kun i Forhold til Bog
trykkerier og rettende Korrektur, var desuden foretagsom og
planrig, drømte om .at paavirke og omvende Masserne.