Previous Page  86 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 86 / 392 Next Page
Page Background

Hjemme

79

For ikke at give os selv og vore Tanker for meget til

Pris blev det besluttet, at vi ved næste Sammenkomst fore­

løbig skulde tage hver én, højst to Meningsfæller med, og

vi sikrede os et Lokale. Hverken brevligt eller i Bladene

rettedes der nogensomhelst Opfordring til Fremmede om at

møde.

Men med saa stor Opmærksomhed fulgte Byen vore

mindste Handlinger, og saa meget Røre var der i Sindene,

at der paa den berammede Aften fandt en formelig Til­

strømning Sted. Vel et hundrede Mennesker fyldte Salen,

mest Folk, som ingen af os kendte, saa vi var nødsagede

til at gaa fra den ene til den anden, og udspørge dem ikke

blot om Navn og Livsstilling, men om hvad der havde bragt

dem herhen og hvad de førte i deres Skjold. Som enhver

forstaar, blev dette en meget overfladisk Eksamination. Paa

Opfordring maatte jeg tale til Selskabet, faa nedsat et Ud­

valg til at fastslaa Optagelsesbetingelser og fastsætte Formaal

for den Forening, der skulde stiftes; en foreløbig Bestyrelse

blev valgt. For ikke at give Pressen nogen Oplysning, som

den straks vilde misbruge, vedtog man det intetsigende Navn

Literaturselskabet.

Til Bestyrere valgtes Georg Brandes,

Holger Drachmann, J. P. Jacobsen, en matematisk Professor,

som var et ypperligt Hoved, Julius Petersen, og Fabrikant

Ludvig Bing. De fire første er kendte; den sidste var en

høj, smuk ung Mand, alvorlig og prunkløs, med god For­

stand og fast Karakter. — Det blev vedtaget og fastholdt, at

Selskabet skulde være rent privat.

Det kom, da det først var blevet rigtigt stiftet, til at

indeholde en stor Del af de unge Mænd, som senere gjorde

deres Navne hæderligt bekendte i Danmark, Herman Trier,

senere Formand for Folketinget og Kjøbenhavns Borgerre­

præsentation, økonomiske Forfattere som Vilhelm Arntzen og

Ring, den nuværende Chef for Toldvæsenet, en herkulisk