86 / 392
Hjemme
79
For ikke at give os selv og vore Tanker for meget til
Pris blev det besluttet, at vi ved næste Sammenkomst fore
løbig skulde tage hver én, højst to Meningsfæller med, og
vi sikrede os et Lokale. Hverken brevligt eller i Bladene
rettedes der nogensomhelst Opfordring til Fremmede om at
møde.
Men med saa stor Opmærksomhed fulgte Byen vore
mindste Handlinger, og saa meget Røre var der i Sindene,
at der paa den berammede Aften fandt en formelig Til
strømning Sted. Vel et hundrede Mennesker fyldte Salen,
mest Folk, som ingen af os kendte, saa vi var nødsagede
til at gaa fra den ene til den anden, og udspørge dem ikke
blot om Navn og Livsstilling, men om hvad der havde bragt
dem herhen og hvad de førte i deres Skjold. Som enhver
forstaar, blev dette en meget overfladisk Eksamination. Paa
Opfordring maatte jeg tale til Selskabet, faa nedsat et Ud
valg til at fastslaa Optagelsesbetingelser og fastsætte Formaal
for den Forening, der skulde stiftes; en foreløbig Bestyrelse
blev valgt. For ikke at give Pressen nogen Oplysning, som
den straks vilde misbruge, vedtog man det intetsigende Navn
Literaturselskabet.
Til Bestyrere valgtes Georg Brandes,
Holger Drachmann, J. P. Jacobsen, en matematisk Professor,
som var et ypperligt Hoved, Julius Petersen, og Fabrikant
Ludvig Bing. De fire første er kendte; den sidste var en
høj, smuk ung Mand, alvorlig og prunkløs, med god For
stand og fast Karakter. — Det blev vedtaget og fastholdt, at
Selskabet skulde være rent privat.
Det kom, da det først var blevet rigtigt stiftet, til at
indeholde en stor Del af de unge Mænd, som senere gjorde
deres Navne hæderligt bekendte i Danmark, Herman Trier,
senere Formand for Folketinget og Kjøbenhavns Borgerre
præsentation, økonomiske Forfattere som Vilhelm Arntzen og
Ring, den nuværende Chef for Toldvæsenet, en herkulisk