88 / 392
Hjemme
81
og nogen Skrivefærdighed, en indædt Misunder og Indbildsk,
hvis Livs eneste Bedrift var den at have udpebet den fine
Skuespiller Høedt saa haardnakket, at han foranledigede
den ømtaalige Mand til i sin fulde Kraft at forlade National
scenen, meldte sig ind i Selskabet og paa Skrømt tiltraadte
dets Program som Spion for umiddelbart derefter som For
ræder at lægge det for Had i sin lurvede Avis.
I Selskabet, der vel talte en firsindstyve Medlemmer,
blev der holdt Foredrag, af hvilke nogle var lærerige og
satte Tanker i Bevægelse; det udgav desuden i det næste
Par Aar en Del gode, oplysende Flyveskrifter og en Stats
økonomi. Men som det var, blev det mig personligt en
Lænke om Benet, en stadig Plage. Til den Forbitrelse, det
vakte, stod den Gavn, det gjorde, ikke i noget Forhold.
Foreningslivet gik trægt, da den indbyrdes Uensartethed var
altfor stor og Lysten til at meddele sig altfor ringe. De
yngre Forfattere blev Selskabet i de ikke mange Aar, det
bestod, alene til Skade.
12
.
Den samme Dag, paa hvis Aften dette Selskab blev
stiftet, var den Efterretning kommet til Kjøbenhavn, at Hauch
(4. Marts) var død i Rom.
Nu var Øjeblikket kommet, hvor det for mine Mod
standere gjaldt om at forhindre min Ansættelse ved Univer
sitetet og forpurre mine Fremtidsudsigter i Danmark, og Øje
blikket kunde ikke være dem mere gunstigt. Da det rygte
des, at jeg i Kjøbenhavn havde stiftet en „Fritænkerforening“,
blev Raseriet imod mig utroligt, ytrede sig overalt, i alle
Krese og Lejre. Kultusministeren Hall, der i Tænkemaade
sikkert ikke stod mig synderlig fjernt, og i hvis Hus jeg
straks efter mine Forelæsningers Slutning havde været ind-
Georg Brandes: Levned. II. '
6