92 / 392
Hjemme
85
Samtidigt skrev Carl Ploug i
Fædrelandet
overlegne
Indlæg, hvori han viste, jeg havde fornegtet Gud, angrebet
Familie og Samfund. Han stod for højt i det almindelige
Omdømme, og Afstanden var for stor mellem ham og mig, til
at han allerede da skulde komme ud af Ligevægten; han knuste
roligt, men sekunderedes af iltre Anonymer, hvis Ord be-
vingedes af Hadet.
14
.
Paa dette Tidspunkt erfor jeg ogsaa, at Biskop Monrad
og cand. theol. Frederik Nielsen, senere Biskop, havde hver
sit Flyveskrift imod mig færdigt.
Monrads
Den frie Tanke og Dr. Brandes’s Forelæs
ninger,
som jeg besvarede, var sofistisk, men værdigt som
Alt hvad der skreves af denne betydelige Mand, hvis stærke
Aand desværre var omtaaget af Teologi.
Frederik Nielsen tog man derimod i min Kres dengang
saa lidet alvorligt, at han gik under den ikke smigrende Be
nævnelse „det lille P jat“. Hans Skrift
Den kristne Tro og
den frie Tanke
var ganske præsteligt, iøvrigt slet ikke person
ligt. Han tog imidlertid heftig Forargelse af nogle næsten
selvfølgelige Udtryk i min Bog om Kopernikus og Darwin
som Forskere der havde tilintetgjort de ortodokse Fore
stillinger om Himmelen og om Paradiset. Han skrev:
Koperniks Lære har
berøvet det ortodokse Himmerige sit fysiske
Sted.
Nu forstaar man Retfærdigheden i Polens Delinger, denne Skænd
selsplet i den nyeste Historie; thi naar en Polak havde taget Himmerige
fra Menneskeslægten, var det jo kun en ringe og retfærdig Hævn, at
Polen blev udslettet af Staternes Tal . . . Udødeligheden er en tom Ind
bildning. Alle Udsigter i Evigheden, selv de mest spirituelle, maa du
lade fare. Ser du fremad, skuerdu mod „det evige Mørke“, og ser du
tilbage til Menneskeslægtens Udspring, hvad møder saa dit Øje? Istem
en Miltonsk Sang om det tabte Paradis; thi det har Darwin berøvet sit Sted.
Lidt efter fulgte endnu et Flyveskrift
Den ny sensua
listiske Lære og Dr. G. Brandes, belyst fra et naturviden