98 / 392
Hjemme
91
Eins bringt zu Ehren:
Sich zu wehren.
Saa skrev jeg da den Brochure, som Boghandler Hegel
bad mig give den forsonligst mulige Titel:
Forklaring og
Forsvar,
et lille Arbejde, som jeg endnu den Dag idag finder
tilfredsstillende.
Udkastet blev læst for Julius Lange, der var meget
interesseret deraf og nu og da bad mig erstatte Kamptonen
med en lettere humoristisk, han selv anslog for mig. Mod
stræbende gjorde jeg desuden paa hans indstændige Anmod
ning henimod Slutningen den lille Indrømmelse, at jeg paa
Forhaand havde antaget Modstanden mod mine Synsmaader
for svagere, end den havde vist sig at være, og derfor havde
grebet fejl af Kampmaaden: „Det forstaar sig, at der maa kæmpes
paa en anden Maade imod en talrig og velorganiseret Hær end
imod de sidste Rester af en opløst Skare.“ Sætningen blev
mig saa at sige dikteret af Lange.
Neppe var Skriftet sluttet, saa begyndte jeg en ny Fore
læsningsrække, den jeg oprindeligt vilde have holdt i Efter-
aaret, om det nyere franske Drama. Eftersom jeg ingen
Ansættelse havde faaet og endnu var gældbunden, var det
mig umuligt at holde disse Forelæsninger ganske uden
Vederlag, og derved var mine Foredrags Virkning paa de
Mange umuliggjort. Jeg fik vel en hundrede Tilhørere og
en Rigsdaler af hver; men den lille Sum, jeg ikke kunde
undvære, opvejede ikke den Samfølelse med Offentligheden,
som jeg ved Salget af Adgangskort forspildte. Da denne
Serie faldt udenfor mit store Arbejde med
Hovedstrømnin
gerne,
udarbejdede jeg den ikke skriftligt i det Enkelte, og
de Optegnelser, hvorpaa den var bygget, er gaaede tabt.
Den optog Maanederne April og Maj. Men i Juni blev jeg
grebet at en ny Interesse, en filosofisk, af hvilken jeg følte
mig som besat, og som for en Tid aldeles trængte Syssel