UD E
1
.
I
den første Halvdel af September rejste jeg til Tyskland.
Jeg tog lige ned til Henrik Ibsen i Dresden og blev en
Maanedstid sammen med ham.
Imidlertid fik jeg paa Rejsen uventet Følgeskab. Paa
Stettinerdamperen opdagede jeg M. Goldschmidt, hvem hans
Forlægger, Boghandler Høst, fulgte ombord. Paa Goldschmidts
Opfordring nærmede Hr. Høst sig og forestilte os for hin
anden, som havde vi aldrig set hinanden før. Neppe be
gyndte Skibet at gaa, før Goldschmidt begyndte at krese om
mig som Katten om Grøden, sigende saa et, saa et andet
lille Ord med største Venlighed; han gjorde mig f. Eks. op
mærksom paa, at min Fader havde ventet paa Bryggen for
at hilse paa mig endnu engang, hvad jeg oversaa. Efter kort
Tids Forløb satte han sig hos mig, gik frem med stor For
sigtighed, gjorde ikke ringeste Hentydning til noget tidligere
Mellemværende, lod saa det rolige Forhold vige for et lige
fremt, det ligefremme for et hjerteligt og endelig dette for
et aldeles kammeratligt.
Først spiste vi sammen, saa begyndte han lange Sam
taler om sine Kæpheste, Nemesis, ægyptiske Forestillinger
om Nemesis o. s. v. Han gjorde sig stor Umag for at synes