GeorgBrandesLevned

Hjemme

inde Danneskjold. Han gjorde sig oprigtig Umag, men Bil

ledet kom saa lidet til at ligne som noget af de talrige, der

senerehen blev udførte af mig.

Jeg gennemrettede de Flyveskrifter, Litera turselskabet

udgav; netop da et lille Hefte,

Det ny Testamente og Frem

tidens Kirke

, som dengang syntes mig af Værdi; men tog

mig iøvrigt ikke noget større for, da jeg længtes ud.

I den Sommer hændte det mig, som hænder alle meget

omtalte Mænd, saa længe de er ny for Publikum. Jeg blev

bombarderet med anonyme Skrivelser af Poste-restante

Damer, der bevidnede mig hede Følelser og meddelte mig,

at jeg var deres Ideal. De fleste Skrivelser var uskyl

dige, nysgerrige, tomme og dumme. Jeg svarte aldrig et

Ord. Saa kom der en Dag et Brev, som var lidt bedre af

fattet end de sædvanlige og som fulgtes af flere, der ikke

var helt tabte bag af en Vogn. Den vel skjulte Brevskriver-

inde gjorde hvad hun formaaede for at pirre min Nysger

righed og omgive sig med et romantisk Skær. Da jeg svarte,

fortsatte hun med Iver, og efter lang Tids Forløb stilledes

der mig — som i Holbergs

De Usynlige

— et Møde i Ud

sigt. En Sammenkomst blev efter megen Opsættelse arran

geret. Den var overmaade mislykket.

Den unge, 25-aarige Dame var saa høj, at jeg blev lille

ved Siden af hende. Hendes Hud var gulog ildelugtende;

det forekom mig, at jeg aldrig havde set saa styg en Mund

som hendes, og den Stemme, der udgik fra den, var hæslig

indtil Skratten. Nok saa svagt at anslaa en erotisk Streng

var umuligt. For ikke at røbe min Overraskelse og ikke

at saare hende ved Kulde, gav jeg mig til at tale ondt om

mig selv som en Mand, hvem en Kvinde burde vogte sig

for. Vi passiarede en kort Stund. Saa gik hun. — Faa

Aar efter saa jeg af en Blad-Annonce, at hun var død.

Dette var bogstaveligt det eneste Eventyr, mit pludse