GeorgBrandesLevned

Hjemme

brød: „Vi vil dog se, hvor mange Artikler, der findes mod

Dem i de Blade, som her ligger omkring“. Man fandt tretten

vidtløftige Artikler.

Hvor ung jeg endnu var og hvor naivt forventende

Hjælp udefra, viser denne Notits fra 11. Marts:

Bestandig spørger jeg mig selv: Er det muligt? Er det

muligt, at ikke én kraftig Haand vil løftesig

til mit For

svar? Er der virkelig slet Ingen? Har ikkeen Eneste

Følelse for min Sags Hellighed og Renhed?

Jeg havde en Tid lang drømt om enTilslutning, som

den, Johan Ludvig Heiberg ved 1830 havde fundet hos

Henrik Hertz, men indsaa nu, at denne Forventning var

blot Drøm. Senere hen gik den nogle faa Aar igennem i

Opfyldelse.

Naar jeg saaledes for mig selv brugte de stærke Ord:

min Sags Hellighed og Renhed, saa var det, fordi jeg følte

og vidste, at bag alle Udenværkerne, de smaa, elendige

Spørgsmaal om en Række Forelæsningers større eller rin

gere Værd, om ligegyldige Enkeltheder eller om rigtig Værd

sættelse af visse Kunstnere og Kunstværker, laa min første

Skanse: min Hævdelse af, at mine Landsmænd havde brugt

et Atlas, hvorpaa Danmark og Frankrig, Danmark og Tysk

land, Danmark og England var lige store og af samme

aandelige Betydning, hvis da ikke Danmarks var størst —

denne nationale Fordom maatte fældes, hvis et sundt Aandsliv

skulde blomstre.

Dog denne Skanse kunde jeg give til Pris. Det var

ikke paa den, jeg vilde kæmpe, til jeg faldt.

Bag den laa min Fæstning, den frie Forsknings Borg.

Jeg kæmpede som den første Danske aabent og bevidst for

den frie Tanke, ikke blot mod Teologien, men mod al saa-

kaldt aabenbaret Religion. I det Punkt fejlede mine Mod

standere ikke. Og jeg gjorde ikke engang i mit stille Sind