91 / 392
84
Hjemme
ning til de gamle udlevede Kulturlande lysende Udviklings
tanker er oppe i Norden, hvor der vælder elementære Kræfter
op af Folkebunden med tydelig Belæring til alle, som vil
nemme, om hvor Aand er. Ved i en saadan Tid at vælge
det Midtpunktsløse har Hr. B. uigenkaldeligt opgivet at komme
i andet Forhold til det Store end et Misforhold.“
Heimdal
begyndte nu med den Formodning, at „den
frie Tanke“ blot var et Stikord, en tom Talemaade, der
skulde klæde rask, men som der ikke mentes noget bestemt
med, saa det var idel Drengestreger atter og atter med Brask
og Bram at føre den i Munden, og kom til det Resultat, at
„den frie Tanke“ var „den frie
L y st“;
thi i alle de Bøger,
som blev gennemgaaede, var den fælles Grundfølelse en graa-
dig Nydelsessyge, udsprungen af den Forestilling, at Lykke
var Menneskets Ret og Livets Maal. Herpaa var jeg gaaet
ind, istedenfor at jeg skulde have sagt: I har et lavt Begreb
om Menneskets Adel, naar I mener, at Livet er os givet for
at vi skal være lykkelige. Lad Trællesjæle leve i den Tro;
fribaarne, adelige Sjæle husker, at Livet er givet os for at
vi skal kæmpe og lide og derigennem udvikles. Og I er
derhos gale; thi I trækker en Veksel paa Livet, som det
aldrig har honoreret og aldrig kan honorere osv.
„Vi kan derfor umulig faa andet ud af Hr. Brandes’s Forelæsninger,
end at Lysten skal sættes i Lovens Sted, og at „den frie Tanke“ er den,
som hævder denne Lystens Ret lige overfor Samfundsbevidsthedens Tvang.
Men saa synes det os rigtignok, at „den frie Tanke“ snarest burde hedde
den
frække
Tanke“.
Jeg havde, hed det, paa vor hjemlige Aandsudviklings Be
kostning prist alle de „glimrende, men ormædte Frugter af
den frie Tankes
Gifttræ.“
Og Artikelrækken sluttede:
„Det tør haabes, at det danske Folk vil foretrække sit eget hjemme
gjorte Tøj for Parisernes gamle, aflagte Klæder, om de end ere aldrig
saa snildt fiksede op af Forhandleren her til Lands.“