87 / 392
80
Hjemme
smuk og dygtig Mand, den rige Oliemøller Alfred Olsen, flere
af de nuværende medicinske og historiske Professorer osv.
Men der fandtes ogsaa Mænd i den, som hurtigt blev klare
over, at deres Plads ikke var i en Fritænkerforening, saa
ledes den senere ivrige Indremissionær, Professor Harald
Westergaard, og der havde indsneget sig Elementer, som al
drig burde have faaet Adgang. Saaledes A. Haase, der holdt
et begejstret Foredrag om Frederik Dreier, hvem han be
tegnede som den, fra hvem vi alle stammede ned. Umid
delbart derefter forfulgte han som Redaktør af et politisk
Billedblad Foreningens Mænd med al den hensynsløse Ond
skab, der udvikler sig i bitte smaa, uoplyste Samfund. Saa
ledes var der ogsaa en lille Journalist ved Navn Richard
Kaufmann, der havde gjort en Del Arbejd for Vilhelm Møller,
med hvem han gerne nævntes sammen, en paatrængende
Stakkel, hvem vi forgæves havde søgt at afryste ved at
mødes hver Aften paa en forskellig Kafé; han løb fra Dør
til Dør, indtil han ud paa Natten fandt os. (Jacobsen har
vistnok anvendt noget af ham som Model til sin Daniel Knopf.)
Hans fjantede Begejstring lod sig bruge til at latterliggøre
os med. Saaledes sattes den Historie i Omløb, at han stod
ved Foreningens Dør og spurgte Enhver, der ønskede Ad
gang: Tror De paa Gud? og Troer De paa Brandes? Sagde
Manden Nej til det første Spørgsmaal og Ja til det sidste,
kom han ind. —
Snart derefter skrev samme Kaufmann en elendig No
velle om Voltaire og hans Kres, i hvilken det skildredes,
hvorledes en ung Mand en kort Tid føler sig tiltrukket til
Voltaire og hans Omgivelser, men kommer under Vejr med
den fordærvelige Aand, der udgaar fra dem, og bryder. Denne
Novelle var Pressen skamløs nok til at rose; Novellen sattes
over Paul Heyses.
Dog grimmest var det, at en Journalist med godt Hoved