81 / 392
74
Hjemme
Skulde det ske ved Hjælp af Bøger, vilde det tage halv
hundred Aar. Man burde da udgive Hefter og navnlig et
Dagblad; saa kunde man opleve Frugten af sit Arbejd.
Jeg havde ikke set ham før, og min første Berøring
med ham havde ikke været lovende. Han havde debuteret
i Literaturen for nogle Aar siden med en Biografi af Carl
Bagger som Indledning til en Udgave af dennes Digte. En
Etatsraad Fiedler, der havde overdraget Møller Hvervet,
havde skrevet om ham paa en pudsigt begejstret Maade, der
maatte udæske et Smil („Paa den Tid var fra Sorø Skole
udgaaet en ung Mand“) i samme Tone, i hvilken man vilde
tale om Krigsskolen i Brienne og den unge Bonaparte.
Møllers Levnedsbeskrivelse af Carl Bagger var et omhygge
ligt og samvittighedsfuldt Arbejd, men stilistisk løst og ube
hændigt. Atter og atter forekom f. Eks. Vendingen „bløde
Arme“ i Forbindelser som denne: „Nye Livsforhold greb
efter ham med blødere Arme“ og deslige, saa jeg i sin Tid i
en Anmeldelse dels havde drevet lidt Gæk med den høj
travende Stil i Fiedlers Omtale af Udgiveren, dels havde
gjort den spøgefulde Bemærkning: „Hr. Møllers Fantasi
synes helt fuld af bløde Arme“.
Det var dog langt fra, at Vilhelm Møller nu mindede
mig om dette uheldige Forspil til et Samarbejde. Han var
ikke smaalig, bar ikke Nag, saa stort paa Forholdene og
indsaa ret vel, at jeg vilde have meget at overvinde i mig
selv, før jeg, der havde tilhørt en Kres af højtbegavede unge
Mænd, der allerede var trængte igennem, kunde slutte mig
til en Begynder som ham og til hans Kres.
Da jeg en Dag omtalte for en Dame, der interesserede
sig for mig, at jeg tænkte paa at træde i Forbindelse med
Vilhelm Møller, hans Maanedskrift og hans Stab, udbrød
hun forfærdet: De, som har omgaaedes Stuart Miil! — Hun
følte det som et Fald, ja som en Umulighed for mig.