59 / 392
52
Italien
virkelig for kuriøs. Tænk Dem, han giver sig til at græde,
da jeg rejser, han, et Mandfolk! Han elskede mig jo saadan,
at han næsten var daarlig deraf. Men nej! jeg vil føre
et roligere Liv. — Alle hendes Veninder havde rigtignok be
tegnet ham som et ekstra godt Parti; men hun vilde dog
hellere afvente en ny Chance, og saa klagede hun over hver
„Kreitzer“ for meget, hun paa Rejsen havde givet ud.
Jeg gad tilsidst ikke svare hende, ikke se paa hende,
og hun lod mig i Fred.
I München forbausede mit Hotelværelse mig ved sit
rene Skær. Jeg opdagede, det var lige saa længe siden, jeg
havde set et virkelig rent Værelse som en rigtig kold og
skidengraa Himmel. I Byen gjordes Forberedelser til Trop
pernes Indtog, som jeg ved temmelig hurtig Bortrejse und
gik at blive Vidne til.
17.
Det forekom mig, at Ludvig I næsten helt og holdent
var Ophavsmand til det München, man dengang saa. Kunst-
aand kunde han jo ikke uden videre meddele sine Bairere;
han gav dem derfor Kunstundervisning og importerede i sin
By alle Slags Efterligninger af Antiken og Renæssancen;
Propylæer, et Glyptotek, et Pinakotek, Loggier og andre
Ting med græske, latinske og italienske Navne. Han lod
Arkaderne bemale med italienske Landskaber og forsynede
højstegenhændigt hvert af disse med et begejstret Distichon
paa utrolige Vers f. Eks. dette med syvbenet Heksameter
om Florents:
Florenz! dir fehlet das was Rom hat und diesem just was du besitzest,
Wärt Ihr beide vereint, wär’s für die Erde zu schön
eller dette vakre, mærkeligt betonede om, Perugia:
Herrliches ist in dir, Perugia, erhalten, du reichest
Maler und Dichter zugleich
den
unerschöpflichsten Stoff.