102 / 233
Tinne Vammen
foregående) - Der blev talt om Magdalenes døtre, fru Ibsen med
mand, samt en yngre, som opholdt sig hos dem i Dresden. Denne
pige, der er begavet som alle Thoresen-børnene lader til at være,
har fået det mest indtagende og sympatiske væsen, så hun bedårer
og fængsler alle blot ved sin tilstedeværelse. Støttet og snart sagt
forgudet, hvor hun kom, lod det til, hun savner en nyttig kreds af
virke i, og hendes samvittighed formanede hende til at søge en
sådan. Da så hun i en norsk avis, at en skibsreder fra Bergen annon
cerede, at han ønskede at finde en moderlig lærerinde til sit moder
løse enebarn - en datter. Frøken Thoresen beslutter at tage pladsen,
forlader det forfinede kunstnerliv i Dresden og begiver sig til den
bergensiske skibsreder, en rig, men lidet dannet mand, hvis datter,
et besynderligt, stivsindet barn, ikke lod til at være modtagelig over
for nogen mildere påvirkning, og hvis omgangskreds var alt andet
end interessant. Den åndfulde frøken Thoresen kæmpede en hård
kamp, men var nu parat til at opgive håbet og forlade pladsen.
Stedmoderen mente, hun burde have kunnet forudse det hele - hun
var ikke længere så ung, på forhånd burde hun have kunnet
bedømme både en kommende stilling og sine kræfter, og ikke kun
for at gøre et forsøg på at skabe et sådant brud i sit liv. Var det nu
igen en virkelig livsopgave, hun søgte, burde hun da vide, at den
ikke kan løses på et år; så gjaldt det om at kæmpe tålmodigt, at hol
de ud; tro og kærlighed - sejre eller d ø .- Det blev sagt om Ibsens
søn, at han lod til at være et virkeligt sproggeni. Han gik i en skole
for udlændinge i Dresden, og der lærte han alt med den største let
hed, især sprog. Som en ejendommelighed nævntes, at skønt han
var enebarn, altid skabte sig en søskendeflok i sine lege og drøm
me.
58
Parret Paludan-Miiller i Frederiksborg
Fru Munchs værtinde indbød os til middag, hvor hendes datter og
nogle andre damer deltog. Efter middagen en kort promenade i
haven, så farvel - et hurtigt besøg på slottet med et blik ind gennem
kirkens vinduer og så videre til Fredensborg. Magdalene var dybt
grebet af slottet som vidnesbyrd om fortidens storhed. Alt sammen
viste, hvor dybt modtageligt hendes sind er over for store og mæg
tige indtryk. Vejen til Fredensborg var meget smuk. Slottet viste sig
fra flere sider - til sidst kom vi igennem en stor herlig skov, mest
1 0 0