HØ JSKOLEN I DEN
SIDSTE MENNESKEALDER PÅ BAGGRUND AF DEN
ALM INDEL IGE TEKN ISKE UDV IKLING
A f A
.
H . M . Andreasen
E
e t
hundrede og femogtyve år er nu hengået, siden H.
C .
Ørsted
ved kongeligt reskript af 27. januar 1829 fik oprettet Danmarks første
tekniske højskole, og intet er vel mere naturligt, end at Den polytek
niske Læreanstalt - således hed højskolen forøvrigt også dengang -
benytter lejligheden til at fortælle offentligheden lidt om de opgaver,
det danske samfund har betroet den at løse, samt lidt om, hvorledes
disse opgaver i det daglige gribes an, og om de vilkår, hvorunder der
arbejdes.
Ved en sådan lejlighed havde det måske været mest nærliggende,
om man lod blikket glide tilbage til de dage, da højskolen for første
gang stod der som en realitet, men ihvorvel man kunne fremdrage
mange og dyrebare minder ved et sådant historisk tilbageblik, vil vi her
nøjes med at se på de sidste 25 år, og til en sådan begrænsning er der
forøvrigt grunde nok. Dels blev højskolens historie behandlet ved 50-
års jubilæet af daværende professor i matematik Adolph Steen og ved
1 oo-års jubilæet i et fyldigt værk af professor J . T. Lundbye, og dels
har de sidste 25 år været så begivenhedsrige, at disse i sig selv er et
kapitel værd, og det af den simple grund, at verden i løbet af disse
25 år i mangt og meget er blevet en anden.
Vel må det indrømmes, at den sidste menneskealder ikke har bragt
os synderligt nærmere til en løsning af de store almenmenneskelige
spørgsmål - de etiske og religiøse problemer, spørgsmålet om menne
skets stilling i tilværelsen - skønt disse emner vistnok melder sig stær
kere for vor tid end nogensinde før. Men hvori består da den store
forandring, der er sket, og hvorledes er den fremkommet? Svaret er
hurtigt givet: Vor teknik og dermed hele vort dagligliv har gennem
gået en udvikling i et omfang og et tempo, som ingen for 25 år siden
ville have drømt om.
11