20 / 288
ninger, brændselsmiddel-forsyningerne har givet anledning til. Der
tænkes bl.a. her på følgerne i England af kullenes vigende betydning
overfor jordolien. Kullene er imidlertid ikke i den anledning blevet
overflødige, idet det må bemærkes, at verdensforbruget af kul i dette
tidsrum alligevel er steget til omtrent det dobbelte. Jordolieproduk
tionen er imidlertid vokset til det firdobbelte, stålproduktionen til det
femdobbelte og elektricitetsproduktionen også til det femdobbelte.
Heldigvis har moder natur trods de to verdenskriges rovdrift endnu
ikke vist tegn på karrighed, thi i U.S.A. frigøres der rigdomme af
naturgas, som svarer til 3 gange den producerede oliemængde. U.S.A.
er da også stærkt på vej til at kunne forsyne samtlige sine storbyer med
gas, særlig fra Texas, og der ville vist intet være i vejen for, at Europa
kunne gøre det samme med gassen fra de rige oliekilder ved den per
siske havbugt, såfremt ikke politiske forhold stillede sig i vejen derfor.
Jordolien har imidlertid yderligere fået en helt anden betydning
end blot som leverandør af brændsler og smøreolier til vore kraftma
skiner. Således fremstilles i dag i U.S.A. 55% af al konsumsprit af
olier. Tidligere var den eneste vej her altid forgæring af sukkerarter.
Også stoffer som kautsjuk og glycerin og mange af de nye vaskemid
ler og formstoffer fremstilles af olien, og takket være den forædling,
der finder sted ved dens omdannelse til nye benzintyper med højt
oktantal, opnår vore automobiler og flyvemaskiner en hidtil ukendt
driftssikkerhed og økonomi.
De sidste år har imidlertid oplevet skabelsen af en helt ny energi
kilde, hvis eksistens videnskaben for blot 25 år siden næppe ville have
troet på: atomenergien. Det virker måske banalt på dette sted at
minde om atombomben og den helt nye betydning, stoffer som uran
og thorium i dag har fået. Lad os nøjes med at erindre om, hvilken
betydning den forskning, der her er foregået, har fået på mange andre
områder af teknikken. I Amerika udkommer hver måned et digert
hefte af det nye tidsskrift »Nucleonics«, som omhandler radioaktivi
tetens tekniske anvendelser.
De sidste 25 år kan også opvise en tilsvarende udvikling indenfor
selve kraftfremstillingen. En enkelt moderne vandrørs-dampkedel kan
præstere effekter på 100.000 kW. Der arbejdes ved damptryk på over
100 ato, og der fyres så intensivt med kulstøv, at asken drypper ned
H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R
15