tallet tre til fire gange så stort. Den i de senere år stedfundne udvikling
i turismen taler også sit tydelige sprog. Til gengæld har vi fået et helt
nyt problem i vore byer: parkeringen. Indenfor skibsbygningen går
man efterhånden over til svejste i stedet for nittede konstruktioner,
hvilket giver større frihed i udformningen af nye skibstyper med større
sikkerhed og samtidig større hurtighed. Rejsesikkerheden er derhos
forøget ved radar og ekkolod.
En lige så vigtig udvikling som den, der har fundet sted med trans
porten, finder vi i den form for kommunikation, der formidles gennem
trykpressen og telefonen. En moderne rotationspresse kan i dag udspy
60.000 40-sidede aviser i timen, endog med flerfarvetryk. Indenfor
telefonien betjener mange kulturlande sig nu fortrinsvis af rent meka
niske automatvælgere, endogså for langdistancesamtaler. På nye kabler
kan der nu på een leder samtidig føres indtil 600 samtaler, men kor
respondancen er forøvrigt for en del ved at gå over til radiofoni, idet
samtalerne føres over relaisstationer beliggende med en indbyrdes af
stand afca. 30 km. Også den telegrafiske billedoverføring må erindres.
Et helt nyt forbrug fremkom, da radiofonien blev allemands leve
randør af underholdning og folkeoplysning. Den fik hurtigt en sådan
udbredelse, at det kom til at knibe for de forskellige sendestationer at
finde sig en plads i æteren. Indenfor dette område er der i de seneste
år yderligere fremkommet en nydannelse: fjernsynet; en enkelt fabrik
i Amerika fremstiller således 5 millioner fjernsynsmodtagere om året.
Lignende nydannelser finder vi i folkets anden store leverandør af
underholdning: filmen. Talefilmen fremkom i begyndelsen af tyverne,
men siden da har vi fået farvefilmen og nu sidst det tredimensionale
iilmbillede.
Mange af de herhen hørende nye foreteelser er kommet fra det
område af teknikken, der betegnes med elektronik, men den samme
elektronik har tillige forsynet os med helt nye og i dag uundværlige
regnemaskiner, bl. a. for statistik og bogholderi, med hvilke man i få
minutter kan foretage udregninger, som ellers ville være uoverkomme
lige. Også radarteknikken må nævnes, der bl. a. betyder så meget for na
vigationen i mørkt og usigtbart vejr, samt deccasystemerne, der giver
skibene en let og nøjagtig positionsbestemmelse, og ved de såkaldte
radiobåker dirigeres en flyvemaskine til sikker landing i lufthavnene.
H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R
I 7