

mark ejer også flere store entreprenørselskaber, der som regel er med,
når de mest krævende bygningstekniske opgaver ude i verden skal lø
ses, og også vore skibsbyggerier er bekendte for deres smukke kon
struktioner. Indenfor vore egne grænser har vi fået vore landsdele
forbundet ved et antal store broer, hvor der før kun var færgeforbin
delser. Statsbanerne har fået lyntog, og Københavns nærtrafik er ble
vet elektrificeret. Bilruternes antal er steget stærkt, og Kastrup Luft
havn er blevet så veludstyret, at den har internationalt ry. Det år
lige passagerantal er i de sidste 25 år vokset fra 2000 til 300.000.
Den hjemlige elektricitetsforsyning er sikret gennem opførelse af en
række store kraftværker, så forbruget har kunnet forøges til det otte-
dobbelte.
Indenfor forskellige specialiteter er Danmark dominerende som
eksportør. Danske tørelementer, dansk porcelæn samt osteløbe, øl,
pressegær og Cherry Brandy er verdenskendte produkter. Det må i
sådanne tilfælde som regel dreje sig om artikler, hvor vidtgående fuld
endelsesarbejder er nødvendige, såfremt råmaterialerne må hentes i
udlandet. Det er her blandt andet vor skoleuddannelse, ikke mindst
den tekniske, vi må forlade os på som et af de momenter, der kan
skabe konkurrencedygtighed.
O
g
nu
tilbage til læreanstalten.
Enhver skildring af denne må begynde med at nævne Hans Chri
stian Ørsted. Vi mindes ham som vor højskoles vidtskuende stifter,
der drog omsorg for, at læreanstalten straks fra begyndelsen blev en
videnskabelig højskole.
H.
C. Ørsted var læreanstaltens direktør fra 1829 til sin død 1851,
og højskolen er lykkelig over, at det i 1951 ved midler fra det af Ørsted
selv stiftede »Selskabet for Naturlærens Udbredelse« og ved bevillinger
fra anden side lykkedes at indrette et H. C. Ørsted-værelse ved ind
gangen til Fysisk fløj. Mindet om højskolens stifter er nu sikret på en
sådan måde på hans egen højskole, at vi der til sene tider vil huske, at
det er ved Ørsteds gamle skole, vi har vort virke.
Det var et lykkeligt særkende for H. C. Ørsted, elektromagnetis
mens opdager, aluminiummetallets første fremstiller, at han som få
af sin tid forstod værdien og betydningen af den naturvidenskabelige
H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R
23