PlytekniskeLæreanstalt

den populariserende presse har interesseret sig særlig for, fordi de byg

ges i uhyre og stadig voksende dimensioner og derfor også er meget

kostbare. Navne som cyklotroner, synkrotroner og betatroner hører

hjemme her. Disse oprindeligt kun for den rent videnskabelige forsk

ning beregnede apparater begynder nu også at få praktisk betydning,

f. eks. i kræftterapien.

Det vil vist være urigtigt ikke også at henvise til de fremskridt, der

er sket indenfor den biologiske forskning. Hele det vældige forsknings

objekt, der hedder vitaminer og hormoner, er først blevet gjort til gen

stand for forskning i dette århundrede. Enzymerne, hvis natur gen

nem næsten 100 år havde været en gåde, viste sig ved forskningen i

i920-3o’erne atvære proteinstoffer, af hvilke flere endog lod sig frem

stille i krystallinsk tilstand, og man nåede til en dybere forståelse af

en proces som ånding, samtidig med at mekanismen ved mange andre

biologiske processer, navnlig alkoholgæringen, opklaredes. Bl. a. insu

linet er et synligt resultat af denne forskning.

Af det foregående har vi set, hvorledes vor tids naturforskning ved

at udføres som en intensiv grundforskning har ført til rent tekniske

landvindinger af uanet rækkevidde, der atter giver grundlag for ny

videnskabelig erkendelse. For en kemiker kan denne udvikling minde

om det fænomen, han betegner med autokatalyse, men ihvorvel netop

dette karaktertræk berettiger til de største forventninger, vil det også

hos den eftertænksomme nu og da kunne fremkalde en følelse af gru,

thi menneskehedens historie har altid vist, at de store nyskabelser har

været ledsaget af stærke fødselsveer. De sidste års udvikling vidner

tilstrækkeligt herom.

Een ting er det imidlertid lykkedes den stilfærdige videnskabsmand

at overbevise magthaverne om. De økonomiske ofre, samfundet brin

ger forskningen, er ikke alene en god forretning; men en rationel pleje

af forskningen er en samfundsfaktor af vital betydning for et folks fort

satte beståen. Under tidligere tiders tempo måtte forskeren derimod

som regel erfare, at hans nyskabelser i den første tid føltes som over

flødige, simpelthen fordi verden hidtil havde klaret sig uden disse.

o r i n d e n

vi efter dette rundskue igen vender vort blik mod Den

polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, vil der vel være

H Ø J S K O L E N I D E N S I D S T E M E N N E S K E A L D E R