23 / 288
Også med bygningsværker af hidtil ukendte dimensioner er verden
i disse år blevet forsynet, således med store havneanlæg og spærre
dæmninger for udnyttelse afvandkraft. Der kan fremdeles tænkes på
de store lufthavne samt på de vejnet, der i form af autostradaer, broer
og undervandstunneler i dag spænder sig hen over kloden. Udbyg
ningen af det elektriske kraftnet samt fjernledninger for gas og olie
taler også sit sprog. For tiden bygges i Amerika et transportbånd fra
Ontariosøen til Pittsburg for Labradors jernmalm.
M
a n
f r i s t e s
her til at spørge: Denne tekniske udvikling, denne indu
strialisme, som har muliggjort den form for intensivering af produkti
viteten, vi betegner med massefremstilling, indebærer den i sig selv
noget godt eller måske snarere noget ondt for menneskeheden? Nye
muligheder vil vel blot sige større muligheder, såvel for det onde som
for det gode. Der er på dette sted al mulig grund til at understrege, at
større muligheder kræver større ansvarsfølelse og modenhed, hvis ikke
teknikkens sejre skal føre til menneskehedens nederlag. Et i sig selv
lykkeligt træk kan dog påpeges her: Skulle en brugsgenstand i gam
mel tid nærme sig det fuldkomne, var der kun råd til den for den be
gunstigede ener. Helt anderledes er det nu, hvor fuldkommenheden
garanteres af det store forbrug, sml. solkongens guldkaret med folke-
automobilet.
.
Men er alt dette ikke blot en naturlig videreførelse af den i tidligere
tid skete udvikling? Nej, så simple er forholdene ikke. Det drejer sig
nemlig nu om en videreførelse på ny basis. Tidligere var det i mangt
og meget ved de tekniske landvindinger, man høstede de erfaringel,
som er nødvendige for naturvidenskabens trivsel, og det blev på denne
måde teknikeren, der afgav det materiale, som videnskaben sa senere
registrerede og bragte orden i. I dag er det snarere det omvendte, der
finder sted, idet det er den systematiske og ingenlunde altid teknisk
prægede grundforskning, der forsyner teknikeren med de erfaringer,
hvoraf han kan øse og eventuelt skabe helt nye metoder og nyt behov.
Den systematiske naturforskning, som tidligere næsten altid var et
isoleret fænomen, er i vore dage i ethvert industriland blevet en for
grundsfunktion, som betyder liv eller død for landets økonomi. Man
er enige om, at denne forskning bør støttes fra mange forskellige sider,
A. H. M. A N D R E A S E N
1 8