A. H. M. A N D R E A S E N
viklet et helt nyt kapitel, som forsyner både dagliglivet og videnskaben
med stoffer med nye og overraskende egenskaber og muligheder. Der
kan blot erindres om navne som plexiglas og silikoner.
Indenfor boligbyggeriet har udviklingen bevirket en stærk diffe
rentiering i de anvendte materialer, således at vore huse nu i højere
grad end tidligere kan opdeles i en bærende og en isolerende konstruk
tion. For den førstes vedkommende møder vi sådanne nyheder som hel-
svejste stålkonstruktioner og forspændt jernbeton. Indenfor de varme
isolerende materialer har produkter som letbeton og ekspanderet
brændt ler samt glas- og slaggeuld vundet stærkt frem, og man har
for første gang taget problemerne vedrørende lydisolering op til ratio
nel behandling. Hvad angår vore boligers udstyr, er nu køleskabe og
lysrør godt på vej til at blive hvermands eje. På disse som på så mange
andre områder spiller den betydningsfulde funktion, der går ud på
standardisering af materialer og genstande, nu en stor rolle.
Hvad endelig angår et så vigtigt område som menneskehedens for
syning med brændselsmidler, skal det erindres, at disse i vore dage så
livsvigtige stoffer først begyndte at få den betydning, de har i dag,
med slutningen af det 18. århundrede, og grunden hertil var damp
maskinens opfindelse. Denne, vor tekniske kulturs hidtil største land
vinding, betød, at vi nu i langt højere grad og i langt mere koncentre
ret form kunne skaffe os mekanisk energi udefra. Dens mest iøjne
faldende virkning var, at de lande, som tog denne opfindelse i brug,
i løbet af det næste halve århundrede kunne forøge deres produktions
muligheder meget stærkt, og en umiddelbar følge heraf blev en for
dobling af befolkningstallet. Det var da åbenbart også hele det tekni
ske opsving, der fulgte med dampmaskinen, som afgav de nødvendige
forudsætninger for oprettelsen af Ørsteds gamle skole. I vore dage har
brærdselsmidlerne opnået en betydning for os, der fuldt ud står på
højde med den, som mad, klæder og boliger har, og det kan påregnes,
at den mængde mekanisk energi, disse stoffer uafbrudt stiller til rå
dighed i et moderne samfund, svarer til ca. 0,5 kW pr. individ. Under
den i 1945 afsluttede verdenskrig viste det sig klart, hvor nødvendige
brændselsmidlerne var blevet, og hvilkeVidtgående dispositioner der
måtte træffes, når forsyningen med disse svigtede. De sidste 25 år
har tilfulde oplevet de talrige smertelige sociale og politiske forskyd-
14