27 / 288
A. H. M. A N D R E A S E N
grund til at se på, hvorledes vort land har stået disse år igennem, hvor
navnlig de store industrilande har haft så gode muligheder for at øge
deres teknik, produktionsevne og magtstilling i det hele.
Danmark er som bekendt et land, der kun er lidet favoriseret af
moder natur med de goder, som udgør industriens vigtigste udgangs
materialer. Der tænkes her først og fremmest på de brændselsmidler,
uden hvilke industriens maskiner må gå istå, men også på de metaller
og meget andet, som vi mangler totalt. Under disse forhold indtraf
den industrielle opblomstring som bekendt næsten 100 år senere her i
landet end i de store industrilande, og Danmark må da også stadig
tilbytte sig de fleste af sin industris råmaterialer med sine landbrugs
produkter. Tidligere kunne vi dække vor brændselsimport med ca.
en tiendedel af vor landbrugseksport. I årene efter den sidste krig er
der i stedet medgået en trediedel. Årsagen hertil er ikke blot, at vore
købevilkår er blevet dårligere, men også at vor industriproduktion og
dermed forbruget af råvarer er steget betydeligt. Selvom krigens vind
langtfra har blæst i Danmarks favør, må vi med tilfredshed notere den
udvikling, der har fundet sted i den sidste menneskealder, og den
økonomiske bedring, som trods alt nu er ved at jævne sporene af
den sidste krig. Af vor eksport klarer industrien nu de 40 pct.
Værd er det således at bemærke, at Danmark i disse år er blevet et
industriland, for så vidt som de sidste folketællinger har vist, at den
del af landets befolkning, der ernærer sig af industri og håndværk, nu
tæller flere end dem, der ernærer sig af landbrug, hvad ikke var til
fældet for 25 år siden; men hertil kommer så den industrialisering,
som landbruget selv, og forøvrigt også håndværket, er undergået. Om
Danmarks industri er det sagt, at den ofte er blevet til i baggårds
lokaler, samt at en storindustri først og fremmest måtte være ba
seret på landbruget. Det gælder især om vor øl- og sprit-, sukker-,
gødnings- og spiseolie- (foderkage-) industri, og kun cement- og
kryolit-industrien samt maskin- og skibsbygning har kunnet hævde
sig af andre årsager. Men værd er det at bemærke, at Danmark i
disse år har kunnet være med ved nydannelser som insulin- og penicil
lin-industrien, samt at danske ingeniører og maskinfabrikanter har op
ført så mange cementfabrikker verden over, at mere end halvdelen af
verdensproduktionen af portlandcement kan fremstilles på disse. Dan
22