142 / 209
J O H A N N E S L E H M A N N
også herved ville vise sin interesse for en god løsning. For bygnin
gerne med tilhørende have på fem tønder land betaltes der kun
14.000 rbd., og da bygningerne gav en større lejeindtægt end renter
af denne kapital, fik man hele den store og smukt beliggende plads
frit —og en dejlig skyggefuld park i tilgift. Held og tilfælde havde
stået den kække L. I. Brandes bi.
Overalt i de bestemmende instanser, som L. I. Brandes udtalte
det, havde han vundet stor respekt, og man ville gerne hjælpe og
støtte ham, så vidt det var gørligt. A f ganske afgørende betydning
var det, at ministeriet gav tilladelse til et lotteri. Der havde hidtil
kun bestået et såkaldt industrilotteri, der var oprettet af en gros
serer Sommer til fordel for idiotanstalten. Nu fik L. I. Brandes i
1856 tilladelse til at starte et lignende, og det indbragte navnlig
i de første år meget store summer —ofte 30-40.000 kr. Den så for
sigtige L. I. Brandes, der altid ville have fast grund under sine hu
mane foretagender, gik nu uden frygt i gang med at opføre de nød
vendige bygninger. Det fortjener at blive husket, at såvel arkitekt
Harald Stilling, tømrermester Julius Blom som murermestrene Jo
han Kornbech og Johan Jakob Dantzer ikke beregnede sig selv
noget honorar eller fortjeneste ved arbejderne. Det viser til fulde
den smukke ånd, der gik gennem det store byggeforetagende.
Grundbestemmelserne for driften blev udarbejdede af etatsråd, se
nere konferensråd Jens Jetsmark. Der valgtes en bestyrelse og to
ulønnede direktører, den ene administrerende, den anden læge
kyndig. Hen på sommeren 1858 var man nået så vidt, at man invi
terede deltagerne i det skandinaviske naturforskermøde til at se,
hvad der var udrettet. De to berømte læger Carl Gustaf Santesson
- det var ham, der indførte den første flaske kloroform til Sverige -
og Pehr Henrik Malmsten - den store svenske kliniker og diagno
stiker, der bl.a. var æresdoktor ved Københavns Universitet - blev
straks meget indtagne af ideen, og de mente, Stockholm fuldt så
142