Previous Page  145 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 145 / 209 Next Page
Page Background

F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S

dive mennesker til stede, slet ikke så lidt i de dage, og af dem teg­

nede de seksogtyve sig straks som medlemmer af foreningen. Grun­

den var nu lagt, men det viste sig fra begyndelsen, at det er van­

skeligt at starte noget nyt af denne art. Ved udgangen af det første

år var der ikke mere end fireogfyrre medlemmer —der var netop

hos de fattige syersker en udbredt mistillid til hjælp og støtte fra en

sådan sygekasse som »Den gjensidige«. Over for denne alt for svage

tilgang blev det hævdet, at syerskernes løn var for ringe til, at de

kunne indbetale så meget, at en sådan kasses fremtidige eksistens

var betrygget i tilstrækkelig grad. Det var mængden af medlemmer,

der skulle gøre denne forening økonomisk sikker og virkningsfuld

i social henseende. Da det så nok så mørkt ud, fik L. I. Brandes

en lys idé, der var lig med en redningsbøje i et oprørt hav. For at

vinde virkelig fremgang skulle de årlige medlemsmøder gøres for­

nøjelige gennem lødig underholdning, der ved samvær før og efter

rystede medlemmerne sammen. Ved det første årsmøde af denne

art sang selveste Peter Schram, vor operas forgudede kammer­

sanger, og han blev ved og blev ved, til det endelig var opbrudstid.

Medlemmerne mere end morede sig, og fra da af udviklede disse

aftenunderholdninger sig til det ganske særlige. Der gik ligefrem

frasagn om dem, og der blev ikke blot fremgang, men en mægtig

stigning i medlemstallet. Snart blev det nødvendigt at dele årsmødet

i to aftener. Simpelt hen fordi der ikke var et tilstrækkeligt stort

lokale at få. På en måde kan man sige, at L. I. Brandes atter havde

fundet de vises sten - som så ofte før, når det gjaldt hans filan­

tropiske gøremål.

Det var med velberåd hu, at L. I. Brandes ikke kaldte sin for­

ening for »sygekasse«, men gav den navnet »Den gjensidige Hjælpe­

forening for kvindelige Haandarbejdere«. Det gav en videre ram­

me - og den blev straks taget i brug. Meget beskedent grundlagde

han et lille bibliotek til udlån - det var jo længe før folkebiblio­

t