147 / 209
F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S
forud for sin tid. Han fik ideer og realiserede dem, årtier før det
offentlige forsøgte derpå. Et meget stort personligt arbejde gjorde
han for at skaffe en alderdomsunderstøttelse til gamle og ubemid
lede medborgere. Det var jo længe før nogen drømte om alders
rente og folkepension - og L. I. Brandes havde hele tiden et åbent
øje for, at det var naturligt, at kommunerne og staten skulle ordne
alt vedrørende denne sag. Da regeringen satte ham ind i en kom
mission vedrørende dette spørgsmål, kom han med mange gode
forslag, men han blev hurtigt klar over, at det ville vare meget
længe, før det var muligt at komme frem til en generel løsning,
der gav alle gamle en alderdomsunderstøttelse. T il da måtte det
være den enkelte borgers pligt at gøre, hvad han evnede, for at
skaffe så mange som muligt en virkelig hjælp på de gamle dage.
Den første alderdomskasse, han fik lagt grunden til, var for stue
koner, men da omordningen af hele sygeplejen kom, medførte den,
at stuekonerne forsvandt fra hospitalerne, og foreningen fik da det
lange, men fint klingende navn af »Sygeplejerindeforeningen«.
Under denne betegnelse har den været til meget stor nytte gennem
de mange år. Den har i mangfoldige tilfælde gjort det muligt for
gamle stuekoner at blive hos deres børn, når de fik en lille pension
fra foreningen. Ellers ville de være hjemfaldne til datidens lemme
stiftelse. »Danske Sygeplejeforeningers Hjælpe- og Alderdomsspare
kasse« overtog i 1 9 1 7 kassen som et led i den almindelige centrali
sation. Men det bør ikke glemmes, at det var L. I. Brandes, der
satte det hele i gang.
De danske alderdoms- og sygekasser har i deres hele levetid ikke
haft en pioner som L. I. Brandes. Det var, »som om han var besat
af hele systemet«, sagde hans samtidige og ven, socialborgmester
H. A. V . Knudsen om ham. Næppe havde han fået kassen for
sygeplejersker i gang, før han startede en begravelseskasse kombi
neret med en alderdomskasse for funktionærer ved Københavns
10
*
x47