143 / 209
F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S
meget og endog mere end København trængte til en stiftelse af lig
nende art. Da de kom tilbage til Sverige, gik de i gang med at
lægge planerne til et nyt sygehjem efter den danske model. Hen på
året påbegyndtes opførelsen af Stockholms Sjukhem, og stiftelsen
indviedes i 1867. Dens administrative grundregler er ordret de
samme som de danske.
Da stiftelsen var ved at stå færdig, var L. I. Brandes lidt i vild
rede med sig selv om, hvad navn den skulle have. Han var imod at
kalde den hospital eller forsørgelsesanstalt. Betegnende for hele
hans indstilling fandt han da på at forbinde ordet »syge« med
»hjem« og danne ordet »sygehjem«. Det forekom ham at dække
tanken. Han fik ret. Denne måde at forbinde ordet hjem med et
andet ord er siden den tid blevet meget almindelig. - Under de
festligste former fandt indvielsen sted i maj 1859. Man begyndte
med halvtreds beboere, hvoraf de halve havde fripladser, for seksten
var betalingen modereret og for ni gaves der fuldt vederlag. Senere
steg og steg antallet op til hundrede pladser, hvoraf de fyrretyve
havde moderation. Siden da er der fortsat ad de samme gode baner
—om end tiderne naturligvis har vendt fuldstændig op og ned på
budgetterne.
Der er en lille ting, som i en nøddeskal viser os, hvem L. I. Bran
des var som filantrop. Der var ingen grænser for hans omtanke.
Da planerne for hjemmet blev drøftede ved utallige møder, var man
noget i tvivl, om det kun skulle optage syge eller tillige beboere, der
blot var gamle. Det sidste gik L. I. Brandes meget stærkt ind for
ud fra den betragtning, at livet inden for sygehjemmets mure ville
blive hyggeligere ved, at disse findes der, end hvis det kun var be
boet af ganske uhelbredelige. Det har i de godt hundrede år, stif
telsen har været til, vist sig at være klogt disponeret. Netop præget
af hjem er derved bevaret og vedligeholdt.
Følger man L. I. Brandes, der aldrig giftede sig, på hans livsens
x43