146 / 209
J O H A N N E S L E H M A N N
tekernes tid - og han startede en søndagsundervisning med fagene
dansk, regning, skrivning og sang. Da de få deltagere blev til man
ge, udvidedes’ undervisningen til også at omfatte tysk, tegning,
kunstbroderi og måltagning. Dertil kom på faste aftener belærende
foredrag —bl.a. af så store navne som Julius Lange. For at hjælpe
medlemmer, der var i en øjeblikkelig forlegenhed, stiftedes der en
lånekasse, der gav små rentefri lån. Det var realiseringen af en radi
kal idé, helt ny inden for sygekassevæsenet. Men langtfra nok her
med. Medlemmerne boede næsten allesammen i dårlige lejligheder
uden frisk luft og sol, og det lå derfor L. I. Brandes stærkt på sinde
at skaffe syerskerne ferie med et landophold, og han gik til stats
banerne og rederierne og fik bevilget frirejser. Også denne form for
hjælp var noget helt nyt, og det store flertal af medlemmer har haft
stor nytte heraf. Men vigtigst af alt var det, at foreningen skulle
skaffe gode boliger for en meget lav betaling. Dette formål havde
han haft for øje fra den dag, »Den gjensidige Hjælpeforening«
lagde ud - men her var der flere end mange vanskeligheder at
overvinde. Dog lod L. I. Brandes sig ikke afskrække, han trodsede
alle hindringer, og i 1882 kunne man tage den store bygning Gyl
denløvesgade 12 i brug. Her var ikke mindre end halvtreds lejlig
heder på et og to værelser. Ved nye ejendomskøb er boligmassen
blevet mere end fordoblet - og der er stadig mange lejligheder, der
er helt eller delvis gratis. Hvad det betyder også i vore dage, kan
enhver forstå. Det humane arbejde, L. I. Brandes satte i gang i
»Den gjensidige«, er simpelthen imponerende - og fra den første
dag har det været til den største gavn for overordentlig mange
mennesker, der har været fuldt værdige til støtte. Som L. I. Brandes
begyndte, fortsætter man den dag i dag - i nøje kontakt med de
kommunale og statslige institutioner, der har med sygekassevæsenet
at gøre.
Det er let at se, at L. I. Brandes som filantrop altid var langt
1 4 6