185 / 622
BALLINGSGJÆRINGSKEMI. 1845
179
Grundlag, og ere værdige og trængende til at blive ledede paa rationel
Maade. Mine Bestræbelser gaa ud paa, at give Stødet til dette sidste,
thi tørst naar det sker, vil disse Erhvervs Blomstring være given.
Empiri og Mørke maa banlyses fra dem. Forstaaelse af de til Grund
liggende Love og videnskabeligt Lys maa tilføres dem.«
Ser man fra Ølindustriens nuværende Standpunkt tilbage paa disse
Udtalelser, føles det, at de fremkom fra en Mand, der ikke alene
anede en Sammenhæng mellem Videnskaben og Gjæringsindustrien,
men som ogsaa følte idetmindste nogle af denne Forbindelses Traade
i sin Haand. Og saaledes er det ogsaa. Hans Beskrivelse af Maltningen og
Maltets Tørring paa Kølle er saa rationel, at der efter den vilde kunne
fremstilles Malt til Lagerøl ogsaa nutildags. Fremstillingen af, hvad
der gaaer for sig ved Mæskningen, holder ligeledes Stik den Dag idag,
og den beskrevne Fremgangsmaade ved Dekoktionsmethoden er i alt
Væsentligt den samme, der endnu bruges. Endelig indeholder
B
a l l i n g s
Gjæringskemi en brugbar Vejledning ved Urtafkjølings- og Gjærings-
operationerne, tilligemed en fyldig Redegjørelse for de Gjæringen led
sagende kemiske Processer, og en meget fuldkommen Attenuationslære,
der er en videre og fremfor alt mere praktisk anvendelig Udvikling
af
R
i c h a r d s o n s
.
Naturligvis er Gjæringen det Omraade, der er svagest behandlet,
uagtet Muligheden for at nærme sig den fra den Side, der senere
skulde bringe saa store Resultater, var givet gjennem
C
a g n i a r d
- L
a t o u r s
,
S
c h w a n n s
, T
u r p i n s
og
K
ü t z i n g s
Opdagelser. Man vil finde ogsaa denne
Side repræsenteret mellem de
5
Grupper, i hvilke
B
a l l i n g
indordner
de da herskende Anskuelser om Gjæringsfænomenet, nemlig:
1. En kemisk Proces, betinget ved kemisk Indvirkning af Gjær paa
Sukker. —
T
r o m m s d o r f f
og
M
e i s s n e r
. —
2. En galvanisk Omsætningsproces, betinget af Gjæringsvækkerens
Dualisme, under Tilstedeværelsen af en flydende Leder. —
S
c h w e i z e r
,
C
o l i n
, K
ä n n t z
, K
ö l l e
. —
23*