176
ØLBRYGNINGENSTHEORI FØRBALLING. 1845
skyldningen med den Bemærkning, at det vilde være umuligt for en
Mand, der kun havde indsigt i Bryggeriet fra Videnskabens Stand
punkt, at skrive denne Bog, hvilket er rigtigt. Den indeholder for
træffelige praktiske Anvisninger for Maltningen og Maltets Tørring,
for Mæskningen og Urtens Nedsvaling paa Svalebakkerne, samt for
Øllets Behandling under Gjæringen og i Lagerkjælderen. Ved Siden
heraf findes praktiske Forbedringer af Bryggekj edelfy r, ret gode An
visninger til Indretningen af Køller og Bryggeriovne., ja en fortjenst
fuld Opfindelse af en Metalsibund til Mæskekarret, der skal erstatte
de indtil da anvendte Trærender med Halmviske, eller de mangelfulde
og malpropre saakaldte »Purtønder«. Brugen af Thermometret søger
Forf. i stærke Udtryk at fremme. Det staaer for ham som ufatte
ligt, at dette Instrument, der har været opfundet i mere end
200 Aar, endnu ikke har afløst den primitive Fremgangsmaade, at
slutte sig til Varmen ved de forskjellige Processer gjennem Følelsen.
P
a u p i e s
Bog rnaa, skjøndt Forf. var Autodidakt, vistnok anses for
at staa nogenlunde paa Højden af, hvad et Samarbejde mellem
Videnskab og Praxis paa den Tid formaaede i Ølindustrien. Den
udkom ogsaa i flere Oplag og maa vel antages hist og her at have
virket. Men trods dette dannede mærkelig nok den dygtige Praktiker
ingen Skole. Datidens Bryggere vare for intellektuelt ubevægelige til ikke
at modsætte sig hans nye Ideer og Reformforslag. Han var tværtimod Gjen-
stand for Forfølgelser fra sine Kaldsfællers Side, om han end vandt
Paaskjønnelse fra Mænd, der stode paa et højere Standpunkt end disse.
At paa den anden Side Theorien alene var ude af Stand til at
klare Spørgsmaalene, viser netop den næste Forfatter, der kan om
tales. Det var Professor i
Berlin,
S. F.
H
e r m b s t a d t
,
Medlem af det
danske Videnskabernes Selskab, der, oprindelig Kemiker, fra sit Fag
efterhaanden gled over i Teknologien, og som netop havde levende
Interesse for at stille Videnskaben i den praktiske Virksomheds Tjeneste.
Paa Farvningens, Garvningens, Brændevinsbrændingens og andre Om-




