Previous Page  186 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 186 / 622 Next Page
Page Background

180

BALLINGSGJÆRINGSKEMI. 1845

3. En Vegetationsproces, der i den nydannede Gjær ser nye Planter.

— E

r x l e b e n

, C

a g n i a r d

- L

a t o u r

, S

c h w a n n

, K

ü t z i n g

, Q

u e v e n n e

, D

u m a s

,

M

i t s c h e r l i c h

, M

u l d e

. —

4 .

En katalytisk Proces —:

B

e r z e l i u s

, og

5. Virkningen af visse kvælstofholdige, i vedvarende Opløsning eller

Omsætning af deres Elementer værende Legemer, som ved Berøring

med Sukkeret ligeledes inddrage dette i Opløsningskredsen og derved

betinge dets Omsætning til Alkohol og Kulsyre. Man kunde betegne

dette Fænomen, ved at kalde det Antændelse, og Aarsagen dertil, ved

at kalde den Antændelseskraft. —

L

e n c h s

, L

ø w i g

, L

i e b i g

.

B

a l l i n g s

Stilling i Videnskaben karakteriseres efter vor Mening

heldigt ved hans Forhold til disse Hypotheser. Uden nemlig selv at

opstille nogen ny, kan han dog ikke slutte sig til nogen af dem. Han

udtaler: »ligesaa nedslaaende det paa den ene Side er at maatte

erkjende, at vi besidde meget mangelfulde Kundskaber angaaende den

Kraft, der er i Virksomhed ved den vinaandige Gjæring, ligesaa op­

løftende er det paa den anden Side, at befatte sig med den indgaaende

Udforskning af Ejendommelighederne ved en Proces, der i lige høj

Grad er af Vigtighed for Videnskaben og for det praktiske Liv. V/

nærme os derved til den sande Erkjendelse a f Gjæringsprocessen,

og idet

vi berige Videnskaben, gavne vi samtidig den praktiske Virksomhed.«

Dette Standpunkt er betegnende for

B

a l l i n g

som Videnskabsmand.

En mindre betydelig Forsker havde sikkert enten sluttet sig til en af

de herskende Hypotheser eller opstillet en ny. Betegnende er ogsaa

det Fremskridt, der er gjort siden Hofapothekerens Dage. Medens

denne mener det nødvendigt at forudskikke en længere Forsvarstale,

fordi han overhovedet nedlader sig saa dybt som til Videnskabens

Anvendelse i Erhvervslivet, saa er

B

a l l i n g

aabenbart ganske fortrolig

med, at Videnskaben er til for Livets Skyld og ikke omvendt.

Og trods det Hul, der er i hans Viden, naaer han da ogsaa at tilrette­

lægge Grundlaget for en rationel Øltilvirkning. Endog Gjæringsprocessen