184 / 622
178
BALLINGSGJÆRINGSKEMI. 1845
ad denne Vej vil kunne naa et rationelt Standpunkt, at han henstiller,
om det ikke vil være rigtigt, at oprette Læreanstalter for dens Udøvere,
og foranledige Staten til at kræve Indsigt i de ovennævnte Videnskaber
som Betingelse for Bryggerinæringens Udøvelse. Det er karakteristisk
for den internationale Vexelvirkning, at
H
e r m b s t ä d t
netop var Samtidig
med
H .
C.
Ø
r s t e d
,
der, som vist, netop havde det samme
Syn
paa For
holdet mellem Videnskab og Praxis.
Naar man nu erindrer, at man i
England
allerede fra 1786 havde
haft
B
i c h a r d s o n s
ganske vist lidet handelige Saccharometer til Baa-
dighed, at dette Instrument stadig forbedredes, at Nødvendigheden af
Thermometrets Anvendelse begyndte at gaa op for de mere intelligente
Bryggere, og at Interessen for og Fremskridtet i Naturvidenskaberne
begyndte at tage Fart, vil man forstaa, at den Tid nærmede sig, da ogsaa
Ølindustrien maatte komme i frugtbar Vexelvirkning med Videnskaben.
Dette Tidspunkt, da Videnskaben saa at sige trænger paa, for at
faa den gjenstridige Ølindustri i Tale, karakteriseres godt ved den
berømte Gjæringskemiker
B
a l l i n g s
Fremkomst.
Samme Aar som det lykkes
J
a c o b s e n
at fremstille undergjæret 01
(1845), udgav
B
a l l i n g
sin »DieGährungschemie wissenschaftlich begründet
und in ihrer Anwendung auf die Weinbereitung, Bierbrauerei, Brantwein-
brennerei und Hefenerzeugung practisch dargestellt«. Denne Bog er som
en Kodifikation af Datidens theoretiske og praktiske Indsigt i Gjæringsindu-
strien. Den var det Grundlag, man stadig tyede tilbage til ligetil op i Halv
fjerdserne. Idet den tager Sigte paa den praktiske Virksomhed, hviler den
paa en for Datiden solid videnskabelig Underbygning. »Jeg er tilfreds«,
skriver Forf. i Forordet, »fordi jeg har Bevidstheden om at have
udviklet Gjæringskemien, og at have godtgjort, at de Erhverv, der
knytte sig til d e n , helt lade sig føre tilbage til videnskabelige
Grundsætninger og ere egnede til grundig videnskabelig Behandling,
hvorfor ogsaa Ølbrygning og Brændevinsbrænding, som man hidindtil
har behandlet med saa stor Foragt, bero paa et dybt videnskabeligt