109 / 331
98
„Brændende Kærlighed“ — til Pjerrot. Saa fik
han en stor Buket røde Verbenaer, og saa gik
han. Men næste Aften var Pjerret vis paa hans
„brændende Kærlighed“ med Bøn om „at sige
Noget“ .
Een Blomst spillede især en stor Rolle i min
barnlige Fantasi, og det var „Forglemmigejen“,
Faders Yndlingsblomst. Det var en hellig Pligt
at skaffe den til Veje paa hans Fødselsdag den
7. Juni. Saa blev den plantet i høje Vaser med
Vand og Trækul, sprang ud og holdt sig det
Meste af Sommeren. Nu er det en smal Sag at faa
Forglemmigejer endog i Februar, men den Gang
var det stundom vanskeligt at faa dem i Juni;
thi de maatte hentes i det Frie, ofte langt borte.
Hvert Aar var jeg derfor paa Forglemmigej-Jagt,
men en af disse endte saa bedrøveligt, at min
Fader forbød mig oftere at jage efter denne
Romantikens „blaa Blomst“ .
Jeg var den Gang lidt over syv Aar, og
forekom mig derfor stor nok til at tage min
yngre Broder, Sofus, med paa Jagten. Denne
skulde afholdes ved Kanalerne i Frederiksberg
Have, hvor der plejede at være Vildt i Over-
flødighed. Vel udrustede med Frokost, Botanisér-
kasse og en hel Mark i Lommepenge vandrede