114 / 331
103
Andre gaa barbenede og i Laser. Det fik Gold-
schmidt og jeg senere at føle i Rom.
Da Fader var død, og jeg mange Aar efter
ordnede hans Papirer, faldt en gulnet Konvolut
mig i Hænde. Den indeholdt en lille Buket
hentørrede Forglemmigejer i et Papir, og paa
dette stod med en stor, uøvet Barnehaand:
For hver en Blom st, je g plukket har,
da tænkte je g p aa dig, min F a d e r !
Je g elsker dig s a a inderlig,
o g føler m ig sa a lykkelig.
Ja — det er ganske vist Skomagerrim; men
en syvaars Dreng skriver dem vel ikke bedre.
Det er mit første Digt, og da jeg læste det, fik
den afblegede Buket Vaarduft og Farve. Min
Faders milde Blik lyste mig atter imøde, og
vemodig tænkte jeg paa, hvor inderligt jeg havde
elsket ham, og hvor lykkeligt et Barnehjerte
kan slaa.
Foruden Faders Fødselsdag var der en
anden Fest, der lyste som en Stjerne paa Hver
dagslivets ensformige Graahimmel — det var
Julen! Den var endnu ikke bleven en Markeds
fest med Spræl, Halløj og Reklame; den var
Hjemmets og Børnenes Fest, imødeset hele det
lange Efteraar med Barnets glødende Længsel.