107
bestod i at sætte de lange, sorte Luffer i en
roterende Bevægelse, hvorved han fik en forbav
sende Lighed med en vandrende Mølle. En
Dag blev jeg ramt af en Vinge og trimlede ned
af Bastionen; men Otto rejste mig med den
tørre Bemærkning, „at det var sundt“ . Naar
jeg saa kom hjem, træt, sulten og forfrossen,
fik jeg en Skaal —- Agernkaffe. Det var ogsaa
sundt!
Disse Morgenture fortsatte Fader med en
mærkelig Ihærdighed. Jeg tror, at de skadede
hans Sundhed; thi han blev ofte forkølet, og
hans Fordøjelse svækkedes. Ja, selv i Kolera
sommeren travede vi Volden rundt uden at ane,
at den dødbringende Mikrobe laa gemt i det
forræderiske Vand. Endelig kom Nemesis. Bang
fik en vældig Brandbyld i Nakken og Otto blev
syg. Saa hørte vi op med Vandgangen.
Fader elskede Landet og Livet i den frie
Natur. Hans højeste Ønske var at faa en lille
Ejendom udenfor Byen, hvor han kunde dyrke
sin egen Have; men han naaede aldrig dette
Maal. Hans Embede bandt ham uafbrudt til
Fabriken; selv i Sommerferien, hvor vi andre
tumlede os paa Landet hos Slægt og Venner,