116 / 331
105
nene et øjeblik stille af Beundring, inden de
med et Jubelraab styrtede frem for at finde
deres Navne paa de straalende Vaaben, og naar
saa Juletræet var plyndret, begyndte en lystig
Maskerade af Riddere og Svende, hvor man ofte
havde ondt ved at finde ud af, hvad der hørte
til Løveapoteket og hvad til Fabriken. Jeg har
senere set mange fornemme Juletræer, hvor en
eneste Gave havde større Værdi end alle vore
tilsammen; men aldrig har jeg set saa tindrende
Barneøjne, aldrig hørt saa vældig en Jubel som
ved vore Juleaftner paa den gamle Fabrik.
Saa faldt Livet atter af i sin jævne, daglig-
dags Gang, og den kunde være trælsom nok for
os Børn, der kun kendte til Søndagens Frihed.
Om Vinteren skulde jeg i Skole Kl. ni, men
allerede Kl. halv syv maatte jeg op for at gaa
Morgentur, og disse vare ligefrem min Rædsel.
Den Gang grasserede Hydroterapien. Læ
gerne Bang’ og Otto prækede Vandkuren fana
tisk, og Storms gode, gamle Vise:
„M in D oktor er en æ rlig M an d;
han sig er: Du m aa drikke
Alt, hvad Du vil, undtagen Vand
det ene duer ikke. —
var vegen for Klampenborg Vandkuranstalt og
— Posten i Gothersgade. Enhver Tid har sin