110 / 331
m
vi afsted — Omnibusser kendtes ikke, Sporvogne
drømfle intet Menneske om.
Saa naaede vi da, mødige og varme, Fre
deriksberg Have; men ker viste sig et nyt
T i
dernes Fremskridt Man havde renset Kanalerne
og slaaet Græsset helt ned til Kanten — Bunker
af Forglemmigej, men alle omhuggede og visne.
Under disse vanskelige Forhold besluttede
vi os t i at begaa Majestætsførbrydelse ved at
trænge ind i den Kongehuset forbeholdte Sønder
mark. Vi var jo* temmelig smalle og fandt med
Lethed et Had i Hegnet, hvor vi kunde knibe
igennem. Her opdagede vi en Eng med Blom
ster i Overflod, men næppe havde vi begyndt vor
Jagt, før vi hørte en Opsynsmands tordnende
Stemme. Saa flygtede vi i vild Rædsel gennem
Revl. og Krat, naaede den modsatte Side af
Hegnet og slap ud paa en stor, grøn Eng, der
skraanede ned mod en Mose, og da vi kom til
den, straalede vore øjne af Glæde — den var
himmelblaa af de dejligste Forglemmigejer; al
drig havde vi set saa mange.
Med Fare for at plumpe i Vandet vovede
vi os længere og længere frem. Tilsidst kom
vi ud paa en smal Tange, hvor der var vrim •
lende fuldt af Blomster, og her pakkede vi vor