105 / 331
9 4
mod to Rendestene, dybe nok til at drukne et
Barn. Naar nu Vandet kom styrtende fra de
to Oplande, Gammeltorv og Kultorvet, forenedes
de paa Hjørnet af Skinder- og Købmagergade
til et Floddelta, hvis Vandstand voxede med
hvert Minut.
Under slige Forhold kom der, hvad man
kalder „Sjov i Gaden“ . Kælderfolkene fik travlt
med at lukke deres Halse. Urtekræmmeren paa
Hjørnet byggede en Dæmning af Sand, og Ras
mus lukkede Porten op, for at Vandet fra Fabrik-
gaardene kunde faa Løb. Gadekommissæren kom
vadende med sit blanke Messingskilt paa Bry
stet, og saa indtraf endelig det med Spænding i
Møde sete Øjeblik, hvor alle Rendestensbrædder
begyndte at sejle omkap. Naar man saa kunde
være saa heldig at se Spækhøkermadamen „tyk,
trind og trivelig“ træde ud paa et gyngende
Bræt, vippe det i Vejret og sætte sig paa sit
Agterkastel med et plumpende Sprøjt — ja, saa
tror jeg nok, „at Jubelen var ubeskrivelig“ .
Lidt kan fornøje Børn, og det var ogsaa
saare Lidet, vi morede os med. Der var „Runde-
taarnskonen“ , som solgte Honningkager, røde
Grise og, om Foraaret, Kirsebær paa Pinde. Om
Vinteren gjorde hun mest i Svovlstikker og Flinte