106 / 331
95
sten; men ved Fastelavn lavede hun de mest
overdaadige Ris og ved Paasketider nogle al
deles bedaarende Lam.
Saa var der Biankensteiner — Københavns
eneste Legetøjsbutik og „Børnenes Paradis“ .
Hvor var dog hans Marionetdukker dejlige! —
De hang paa en Stang i Vinduet som en Række
kvalte Forbrydere, og i Midten saas Djævelen i
egen høje Person med sorte Horn og en lang
rød Tunge. I denne Djævel forelskede jeg mig
aldeles lidenskabeligt. Hvilken Virkning vilde
han ikke gøre i Dramaets Slutscene, og hvor
rædselsfuldt vilde han ikke brøle, naar han loer
til Helvede med Elskerinden. Jeg slagtede min
Gris til Ære for ham — jeg sparede mine To
skillinger til Boller, jeg rejste Statslaan hos min
Moder, og endelig kom den store Dag, da jeg
havde den Rigsdaler, som Djævelen kostede.
Ak — da var han solgt! Med blødende Hjerte
og Taarer i øjnene maatte jeg forsage Djæ
velen og alle de Gerninger, jeg havde bestemt
ham til. Ak ja — det var haardt! Jeg har
senere truffet mange Djævle, baade med og uden
Horn; men aldrig har jeg; truffet min Barndoms
Djævel fra Biankensteiners Butik — han var
unique! —